Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6. GOL
109
Trællearbeide: Gaarden er maaske i meget gammel Tid ryddet af en Træl,
der har kjøbt sig fri for opsparet Fortjeneste. Dog kunde ogsaa tænkes paa
en overført Brug, idet Gaarden ligger høit i Aasen med tung Adkomst. Sidste
Leds Form er forsaavidt paafaldende, som verlcfl i Hallingdal er Dativ eller
Flertal (ellers verké).
12.2. Joliannesdalen. Udt. jé’hansdalen.
12.3. Slotsmarken. Udt. siø’ssmarlçi.
Paa Slot i Betydningen «Bygdeborg» synes neppe at kunne tænkes,
snarere da paa Dialektordet slot n. «liden Dal eller Dalende med svagt
skraanende Sider» (efter Ross brugeligt i Valdres med Udtalen sløt). Navnet
opfattes dog som sigtende til Slagsmaal mellem Grændefolk (jfr. «slaaskjæmpe»):
her har boet sterke Kjæmper.
12,8. Stake. Udt. stdJce.
Er vel identisk med det sedvanlige hallingdalske stakje «Stage», der
enten har været Navn paa en Høide i Nærheden (Bruget selv ligger i en Dal)
eller er at forklare som Gaarduavnet Stang (jfr. Indl. S. 80). Samme Navn
er Stage under Aal GN. 113.
12,11. Rensla. Udt. rænnsla (Dat. -slunn).
Her er en bråt Tømmerrensle.
13. Rust. Udt. rus st. — Rust 1657. Ruust 1723.
Ligger ved Udløbet af Rusta (udt. russta) i Hallingdalselven. Her er
dog Elvenavnet vistnok dannet af Gaarduavnet: se NE. S. 201. Dette
er rust f. «Lund, Samling af Trær», endnu brugeligt i denne Betydning i
Hallingdal.
[13,3. Ørterstolen. Udt. ø’lterstølen].
Benævnt efter Ørterbækken, der løber gjennem Fjeldvandet Ørteren, til
elptr f. «Hunsvane >: se NE. S. 305 f. og snil. Hol GN. 73, 1.
[13,12. Nigaarden. Udt. ni’gal’n].
Kaldes ogsaa Rust nedre. Sml. GN. 17,42 Nigaarden eller Rotneim
nedre. Egentlig: ne’i garde. Den tidligere Eier Nils Hoftun kaldes altid
Nils Nigale (modsat Oppigale).
14. Hesla. Udt. héhla. — j Helle NRJ. IV 86, 1528.
Hett-landt 1578. 1593. Hettlaugh 1604.72. Hetland, Heßlenn 1617. Hetla,
Hetlaug 1657. Hetla, Hetlae 1723 (2 Gaarde).
Vistnok egentlig "’Heslilá, ligesom det paa Vestlandet saa hyppige
Hetland er opstaaet af Hesliland (nogle af de ovenstaaende Former
skyldes Forvexling med dette Navn). Første Led er hesli n., et med Hassel
bevoxet Sted. Sidste Led er 1 á f. «Strandvand», Folkespr. laa «Sumpvand,
Vand, som er rødfarvet af Myrmalm». Dette Ord forekommer hyppig i
Steds-navne, hvor det ofte er afsvækket til -la. Ligesom i flere af de anførte Former
skrives det ofte -laug, -loug (f. Ex. Brnnla i Brunlanes, alm. skr. Brunlaug).
Se O. R. i Arkiv f. nord. Fil. VII S. 244 fl". Hesla skrives paa AK. Hella:
sml. Helle i NRJ., der synes at vise, at den nuværende Udtale allerede
dengang var begyndt at gjøre sig gjældende. Gaarden ligger ved Hemsils
Sammenstød med Hallingdalselven.
14,2. Iirastastølen. Udt. Ira"sstastølen.
Skr. paa Katter Bratstad Sæter; jfr. Lier GN. 98, Norderhov GN. 28, 5.
Ligger ved Brastabækken, der løber ud i Rusta og hos Wiel XXXII S. 134
kaldes Brastø-Bækken. Denne Fonn kau være den oprindelige, idet -stqð
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
