Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
BUSKEIÍUDS AMT
4, 2. Tømreskaret. Udt. timmreskale.
Egentlig vel: Bergskar, hvorigjennem Tømmer kjøres eller veltes.
4, 7. Bankohuset. Udt. bankohuse [opgivet banke-}.
Kommer, ligesom Bank(e)pladsen i Nes GN. 53,8, af hanke «Jordbank»:
Husene staar paa en saadan. Formen Bankohuset er vel en spøgende
Omdannelse.
4, 12. Trilhus. Udt. tri’Uhús.
Synes vanskelig at kunne forbindes med trill «rund Skive» uden
gjennem Antagelse af et Fjeldnavn: jfr. Trille Sæter i Eggedal, der synes benævnt
efter Trillefjeldet. Hermed stemmer, at der ovenfor Bruget oppe i Lien er
en omtrent trilrund Fjeldknaus.
4, 16. Yolelien. Udt. volelie.
Er en Sæter ved Elven Yola, der falder i Hemsil ligeoverfor Gladhus i
Gol (vel af Folkespr. vorda f. «Bjergryg, Fjeld»): se NE. S. 300. Jfr. Gol
GN. 47,12.
4,23. Svarvergaarden. Udt. svarvargalen.
A f svarvar, Dreier.
4,25. Sanderhaugen. Udt. sa’nderhaugen.
Af Mandsnavnet Sander (Alexander), der i Hallingdal bl. a. lever i den
fra Fogderiets første Vice-Sorenskriver, Skotlænderen Saunder Saunderson
stammende Slegt.
4,31. Byggergaarden. Udt. bifggjargalen.
Af byggjar, Bygmester.
4.39. Tufte. Udt. tujfto.
Dat. Flt. af t u p t f., Hustomt.
4.40. Kulbotslaatten. Udt. kølbåttslåtta.
Kolbotn, Sted, hvor der er eller har været Kulmiler (sml. Bd. III S. 389).
Bott bruges i flere søndenfjeldske Bygdemaal for botn, saaledes i Hallingdal.
4,48. Kjyruhjalldalen. Udt. Igfrujalldalen.
Tyrihjellen er hyppigt Navn paa Smaajorder; egentlig: Sted, hvor der
har væres brændt Tjære paa Hjell (et Stillads over en liden Grube). Jfr.
Norderhov GN. 27,4.
5. Bjorøie øvre.
Se GN. 1.
5, 7. Ridalen. Udt. ri"ddalen. — [Nu alm. skr. Redalen].
I NE. S. 191 bemerkes om Udtalen: «ogsaa hørt re dælen». At dette
er den ældre Form, bevises af Wiel XXXII S. 130, hvor Elven kaldes
«Rliedals-Vandet». Aabenbart er Dalen opkaldt efter Elven, hvis ældre Navn
maa være Rea, der ogsaa ellers forekommer: se NE. S. 187. Ridalen (Redalen)
har saaledes i NE. faaet en urigtig Plads. Det er samme Navn som Redalen
i Krødsherred GN. 224, i Vevring GN. 36 og i Biri (om Stokkeelvens Dalføre);
jfr. ogsaa Redalsvand i Land vig Sogn i Nedenes. Hermed hører sammen det
i Bd. XIV S. 34, VI S. 153 f. omtalte Gaard- og Bygdenavn Re, oldn. R é.
Dette er samme Ord som dansk Ri «lang bøielig Stage, der bruges til
Kurve-maal ved Skibsbygning», svenske Dial. ri f. «Stolpe, Pæl, Stang» (jfr. norske
Dial. rjaa «Kornstaur»). Det lydlige Forhold mellem de øst- og vestnordiske
Former forklares af en ældre Form ®rih-, svarende til lit. rlké «Gjærde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
