Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. AAL
137
navn, dannet af Mandsnavnet H a 11 i (ligesom Hallunge). Denslags
Gaard-navne synes ikke at forekomme i Norge. Helling a r er uden Tvil Flt. af
oldn. helling f. «Skraaning», af li a 11 r «heldende, skraa».
20,2. Rauset. Udt. raiCs&t.
Sigter vel til Jordsmonnets rødagtige Farve. Er for ungt til at kunne
komme af Mandsnavnet K a u ð r.
21. Mehus. Udt. mehüs. — i Mijdhwsum DN. VI 738, 1527.
Møckhuß (I) 1578. Møhuus 1593. 1604. Vi. 1617. Medhus 1657.
Medhuus 1723.
Miöhúsar, Midtgaarden; hyppigt Navn.
22. Oppeim. Udt. uppaim. — i Æiriksgharde i Vpæimi DN.
IX 172, 1372. Vppeim NRJ. IV 85, 1528. Oppenn 1578. 1593.
1604.Vi. 1617. St. S. 120. Open 1657 (3 Gaarde). Oppen 1723
(3 Gaarde, hvoraf 1 — gl. M.-No. 16 — med 3 Opsiddere, 1 — gl.
M.-No. 61 — med 2).
Uppheimr, Opgaarden, den høitliggende Gaard, hyppigt Navn (ogsaa
skr. Oppem, Oppum).
22,7. Sogla. Udt. só’ggla.
Egentlig Soleglad, Solnedgang: se Gol GN. 3,4. Sml. det hallingdalske
sogla «gaa ned (om Solen)», sogling «Solnedgang». Er det østlandske solgla
= Folkespr. solarglad med dissimilatorisk Bortfald af det første 1. Soleglad
er Navn paa GN. 47, 6 i Øiestad, Solarglad paa GN. 14,5 i Byneset. Jfr.
Solset i Nore GN. 140, 5.
22, 9. Under Aasen. Udt. unde åse.
Præpositionsnavn (Indl. S. 16 f.).
22, 17. Embretstuen. Udt. æmhriklcstugu.
Af Mandsnavnet Embret (Ingebrikt).
22, 22. Helsingset. Udt. hdélsingscét.
Gaardnavne sms. med Helsing- forekommer oftere, dels udtalt med
palatalt 1 (som i Helsingenget paa Tønset GN. 68), dels med tykt 1 (som
Helsing-pladsen i Frosten GN. 31,2). Den første Udtale viser, at man ikke kan tænke paa
oldn. helsingr «anas bernicla, Hinggaas». Kimeligvis har de fleste af disse
Gaarde Navn efter en fra Helsingland (i Sverige) indvandret Mand eller af
Familienavnet Helsing. Helsingvandet i Hemsedal er rimeligvis benævnt efter
sine mange «Halse» eller Eid. Efter et Sagn, der antagelig medfører
Rigtighed, har Helsingset Navn af, at Torpingeme i tidligere Dage, da her var
Gaard, pleiede at stanse her, naar de Vaar og Høst drog til eller fra sine
Langstøler (Stølsveien gik tæt indved Gaarden). Altsaa af helsing «Hilsning».
22, 25. Huserjordet. Udt. Mi serjoii.
Til Trods for Enstavelsestonen synes første Led at maatte være
Gaard-navnet Huser (Húsar, Flt. af hús). Hører vel sammen med GN. 21.
22,30. Rotebakke. Udt. rotebakke.
Første Led er Gen. Flt. af r ó t f. «Rod».
22,37. Reinshovd. Udt. reinshøvd.
Vel egentlig Navn paa en Koll, der i sin Form har mindet om et
Rensdyrhoved. Sml. Alshogden i Rindalen, opr. Elgshoföi. Sidste Led er hot’Öi
m. «Fjeldpynt». Ellers er det særlig hofuð, som sammensættes med
Dyrenavne (Indl. S. 58).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
