Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
BUSKEIÍUDS AMT
Skjerpiüg, Skjerpingen forekommer paa fl. St. (se Bd. IV, 2 S. 261).
Det kommer af ska r pr i Betydningen: tør, hvass (om Jordsmon). Samme
Navn er svensk Skarpinge (se Hellquist, Ortnamn på -inge S. 133 f); sml.
Skarp&ker.
12. 11. Koddemoeu. Udt. kø’ddemön. [Kaldes alm. Moen],
Neppe af kodd (kodde) «Testikel, Testikelpung» (sml. Gaardnavnet
Pungen, saa kaldt efter Jordveiens Form), men af kodde «Pude», der synes at
have været Navnet paa en rund Jordkoll nedenfor Husene, hvilken i
Flom-tiden stikker op af Vandet.
13. Leikvoldene. Udt. leikvølladn (Dat. -lo).
Sml. det ældre Gttardnavn Leik v in.
14. Kolsrud. Udt. Jcø’llsrü. — Kollsrud 1617. Kolsrud 1657.
Ogsaa i Sigdal GN. 16 og i Sandsvær GN. 38, 19 og oftere. Sms. med
Mandsnavnet Kol lr: se PnSt. S. 165 f.
15. Rikansrud. Udt. rikannsrú. — Rigensrud 1617. 1657.
Forklares i PnSt. S. 203 af Mandsnavnet R i kul fr, der endnu findes i
Hardanger. Meget sandsynlig er denne Gjætning dog ikke. S. B. antager, at
Navnet er opstaaet ved Dissimilation af Rikar (Richard), som nu bruges i
Vinje i Telemarken.
16. Gaasterud. Udt. gassterü. — Gasterud 1657.
Forklares af S. B. som opstaaet af Gaaserud (om hvilket Navn se Modum
GN. 9) gjennem Udtaleformen * Gaasrud, hvoraf * Gaastrud med samme
Indskud af t som f. Ex. i «Hustru».
17. Bakke. Bruges ikke. — Bache 1657.
18. Rud. Udt. rü. — Rud 1657. Ruud 1723.
19. Barskriud. Udt. balskrin. — j Barde Skrindom NRJ. IV
85, 1528. Bardskrind 1593. Bardtsehrinn 1604.72,72. Barskrimb
1617. Barschrinde St. S. 120. Barschrin 1657 (2 Gaarde). 1723
(ligesaa).
Første Led B a r ð a- kunde være Gen. af Mandsnavnet B a r ö i, hvoraf et
par Gaardnavne synes dannede (se PnSt. S. 29), men er rimeligvis Gen. af
b a r ð i, Folkespr. barde «Bred af en Elv», eu Afledning af barð n. «Brem,
Kant, Rand» (se Gol GN. 26): Gaarden ligger paa en Fjeldskraaning. Sidste
Led er identisk med GN. 47 Skrinde, oprindelig i Skrindum, og med
Skrinde i Skiaaker (a Skrindum 1339), ligesom der maa have været en
Gaard med et beslegtet Navn i Grytten i Romsdalen (af Skrin do AB. 76);
sml. ogsaa Skrindebakken i Tinn og Halmskrindulid paa Voss (DN. III
S. 218): se Bd. IV, 1 S. 39. Navnet Skrindar (å Skrindum) betegner
egentlig: tør og mager Jord. Det hører sammen med det af Ross fra
Hallingdal og Telemarken citerede skrind, gammel Sideform til Folkespr. skrinn
«tør, mager, ufrugtbar» (skriona f. «mager Eng»), Sml. Skrene i Trøgstad
GN. 3, 2. Se Etym. Ordb. under Skrante.
20. Helling. Udt. hcélling. — j Hellingom NRJ. IV 86, 1528.
Helling 1578. 1593. Hellinngh 1604.72,7s. Helling 1617. 1657 (2
Gaarde). Helling 1723 (2 Gaarde, den ene — gl. M.-No. 102 — med
2 Opsiddere).
Samme Navn i Aal GN. 106 og i Hol GN. 18; sml. Hellingen i S.
Aurdal GN. 11,4 og i Hellinge 1540 i N. Aurdal. Det svenske Gaardnavn
Hiillinge ansees af Hellquist, Ortnamu paa -inge S. 57 for oprindeligt Slegts-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
