Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. AAL
139
Ordets Anvendelse som Gaardnavn. Heller ikke kan man udgaa fra dets
ældre Betydning, da Stedsnavnet her og flere andre Steder vistnok er ungt.
(Leite i Gjerstad GN. 22 er dog paavist i 1593); Gaarden i Aal ligger desuden
liøit paa en «syning», med vid Udsigt til alle Kanter. Man maa her antage
Løite for en sekundær Form for Leite, der bruges om Steder, hvorfra man
kan se langt, særlig om en Høide med vid Udsigt til to modsatte Sider: se
Indl. S. 65 (oldn. lei ti n., til lita «se»). Disse to Ord er i vore Dialekter
blevet sammenblandede.
25,3. Langero. Udt. langer o.
Navnet Andes ogsaa i Tinn. Maaske egentlig et Sted, hvor man hviler
længe ud: fra Bygden er der en steil og drøi Opstigning til Sæteren.
26. Hoiset. Udt. håistét. — Hjørjset(l) 1657.
Af h ø y n , Hø.
26,2. Luten. Udt. lú’ten.
Lutr (hlutr) m., Del, Part, Nyere Navn (Indl. S. 66).
27. Kolbjørnsgaard. Udt. lcalbjøddnsgal. — Kolbiornsgaardt
1578. 1593. 1604.72. 1617. Colbiørensgaard 1657. Coldbiørnsgaard
1723 (2 Opsiddere).
Af Mandsnavnet Kolbj Qrn, der endnu bruges: se PnSt. S. 164.
28. Kvelperud. Udt. Tcv&lperú. — Kolperud (!) St. S. 120.
Qualperud 1657. Qvelperud 1723.
Første Led synes nærmest at være Gen. Flt. af h v e 1 p r m., Hvalp.
H v ei pr forekommer imidlertid i Oldnorsk baade som Mandstilnavn og
Mandsnavn (se Fritzners Ordb.), og efter Mehlum S. 367 skal Kvelp endnu
bruges som Navn i Gudbrandsdalen og paa Søndmøre. Man kunde da tænke
sig, at en Sideform *Hvelpi ligger til Grund for Gaardnavnet, saaledes som
antaget i Bd. IV, 2 S. 190 for Kvalby GN. 64 i S. Land (i Huællpabæ 1298).
29. Kvammen. Udt. hva men (Dat. -mi).
Hvammr m., kort Dal med Aabning til en Side (Indl. S. 57). Navnet
findes med samme Udtale i Hol GN. 20, Stordalen GN. 80, Ulstein GN. 62
o. fl. St.
30. Aslaksgaard. Bruges ikke. — Aslacksgaard 1593. 1604.7a.
1657. Aslachsgaard 1723.
Sml. GN. 120.
30.1. Tormodsgaard. Udt. tarrmösgal.—Termantzgaardt (!)
1578.
Af Mandsnavnet Þormóðr: se PnSt. S. 262.
30.2. Sando øvre. Udt. sando, sø"ndö. — Sando 1657.
Sandou 1723.
Dat. Flt. af s an dr m. «Sandstrækning»: her er Saudflader ved
Storelven (endel af Jordet kaldes Saudrydningen). Sando i Askim GN. 88,3
antages derimod i Bd. I S. 48 at betyde «Sandaaen», ligesaa Sando i Sande
GN. 138 i Bd. VI S. 43, begge udt. sando. — Sando nedre er GN. 32, 8.
31. Sando.
Se GN. 30, 2.
32. Sata. Udt. sata. — a Sautum DN. II 86, 1309. 88, 1310.
[j Sottum NRJ. IV 85, 1528], Sottum 1578. Sator 1593. Sattoe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
