Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
BUSKEIÍUDS AMT
1604.Vi,Vi. Sathoe 1617. Neder Sattou 1657 (2 Gaarde). Øvre og
Nedre Satoe 1723 (2 Gaarde, den sidste med 2 Opsiddere).
Sa ta r, á S Q tu ni, Fit. af Folkespr. såte ni. «Flade, Afsats, Terrasse»
(Aasen og Ross): Gaarden ligger ved Elven med store Flader; jfr. GN. 34 og
Såten i Seljord. Efter denne Gaard har Satafjerdingen Navn.
32,6. Hestebrekke. Udt. hæ"sstebrælcJc.
Brekka «Bakke», som andet Led jevnlig forkortet til -brekk: Indl. S. 45.
32,9. Biimberud. Udt. bumbern.
Af bum ba, aflangt eller rundagtigt Stavekar, Madskrin (oldn. b u m b a,
Tromme). Navnet sigter vel til Jordveiens (eller Husets) Form; jfr. GN. 32,19.
32, 10. Bæra. Udt. bæra.
Kan ikke være Folkespr. bæra = berra f. «bart Sted, bar eller sneløs
Jord», da Bruget ligger paa Skyggesiden med Skog omkring. Neppe heller
Navn paa et Vandløb (jfr. NE. S. 10 f.). Da der kun om Vinteren har været
Kjørevei hid, hvorfor Varer maatte bæres frem, kunde man tænke paa en
Dannelse af Verbet «bære».
32, 14. Gainli. Udt. gammli. — [Alm. skr. Gavnli],
Vel *Gagnlið, Li ligeoverfor en anden. Gamlifoss er den største
Foss i Hallingdal.
32. 19. Kanafetmyrene. Udt. hanafétmýradn.
Af det hallingdalske kaue m. «Skaal med Hank paa begge Sider» og
fet m. (oldn. fit f.) «fugtig Græsmark»: Navnet sigter vistnok til Jordstykkets
Form. En Række andre Navne, der muligens indeholder det samme ka ni
(der i islandsk betyder «Suppefad», se Etym. Ordb. under Kane), nævnes Bd.
VI S. 333. Jfr. Hurum GN. 35, 9. Til en Aflydsform k œ n a f. «en Art Baad»
(jfr. ældre dansk kane «Baad») hører vel Kjønstad i Nannestad GN. 24
(i Kønøstodom RB. 304) og i Skogn GN. 6. 7.
33. Krosshaug. Udt. lcrø’sshauq. — Kryshaug 1657.
Kryds-houg 1723.
De Kors, hvorefter Stedet er benævnt, har maaske snarest havt religiøs
Betydning, se Indl. S. 62.
34. Opsata. Udt. uppsata. — a Vpsattum DN. IX 172, 1372.
i Sottum NRJ. IV 85, 1528. Offuer Sattou 1657. Opsattoe 1723
(2 Gaarde).
Citatet fra NRJ. tilkommer vistnok GN. 32. Betydningen er: øvre Sata
(se GN. 32). Gaarden ligger ovenfor Sata.
34, 2. Under Berget. Udt. unde bærrji.
Præpositionsnavn (Indl. S. 16 f.)
35. Skjerveim. Udt. sj&rvaim. — Skerueim NRJ. IV 85,
1528. Skierffuenn 1578. 1593. Skerffuem 1604.Vi. Skierffuenn 1617.
Scherffuen 1657 (2 Gaarde). Schierven 1723 (ligesaa).
Ske rf(h) ei mr, af skjerv = skarv «nøgen Klippe», der ofte
forekommer i Gaardnavne (Skjerve, Skjerven, Skjervum). Der er ogsaa et
Elvenavn Skjerva, hvoraf i NÉ. S. 221 forklares Skjerveim i Vannelven GN. 21,
og hvortil Skjervum i Vardal GN. 14 muligens hører. Skrivemaaden Skjerven,
der endnu er i Brug, beror paa den hyppige Forvexling af -heimr og -vin
(sml. Bd. IV, 2 S. 31), saaledes ved Skerfheimr i Nøtterø GN. 108. 109,
hvor endog Udtalen nu er som ved et vin-Navn (Bd. VI S. 245).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
