Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. AAL
151
gald ru. «haard Grund», i Hallingdal «Klippevei» (hvoraf Gallaaker GN. 36 i
Opdal): Navnet sigter til de Bergliamre, hvorpaa Gaarden ligger. Paa gjeld
«gold» kan ikke tænkes, da Gaarden har udmerket Jord.
105.4. Ottemaalsteigen. Udt. åttemålstaigen.
Sml. Br.-No. 5 Seksmaalsteigen, GN. 112, 12 Tolvmaalsteigen, GN. 110,54
Halvemaalet. Om Størrelsen af et Maal Jord se Aasen.
106. Halling. Udt. hælling. — j Hellingum NRJ. IV 85, 1528.
Holling 1578. Helling 1593. Hellinngh l6O4.V2.V2. Helling 1617.
St. S. 123. 1657. Helding 1723 (2 Gaarde).
Se GN. 20; det første Citat gjælder denne Gaard. Gaarden ligger i en
Helding.
106,9. Anlinlien. Udt. annftnnlie.
De forskjellige Br.-No. af dette Navn er Hester af en gammel Gaard:
se GN. 52.
[106,11. Anfingaarden].
Rest af en gammel Gaard: se GN. 52. Nævnt i St. S. 121: Aalsgaard
med Slaatteli i Anfindsgaardtt i Nerßettlien (se GN. 111).
107. Hov. Udt. håv (Dat. håve). — Hoffe 1578. Hoff 1593.
1604.Vi,V4. Hoffue 1617. Hoff 1657 (4 Gaarde). Hoff 1723 (4
Gaarde, deraf 1 — gl. M.-No. 10 — med 2 Opsiddere, og 2 Gaarde
— gl. M. No. 191 og 217 — Sondre Hoff; til 191 Andfind Slottlende).
Hof 11., hedensk Gudetempel. — Andfind Slottlende var kommet fra GN.
52 Anfinslaatten, der ligger i Nersetlien, hvor Hov endnu har en Havneret
(Br.-No. 15 i den nye Matrikel).
107.5. Toviken. Udt. tó’víJgi.
Man kunde tænke paa Elvenavnet T ó f a (se Nes GN. 40), hvoraf bl. a.
Tovik i Trondenes GN. 2. Imidlertid ligger Sæteren ved Udløbet af Mjølga
(se GN. 83, 2) i Djupsvandet. Det bliver da rimeligst at udlede Navnet af
tó f. «Afsats i Bjerg, Grønning mellem Klipper». Stedet er omgivet af
høie Fjeld.
107.8. Lysebotn. Udt. hfsebåttn.
Ligger ved en fra Lysebottjernet kommende Bæk. Egentlig vel: Tjernet
med den lysende Bund.
107.9. Skrattegaarden. Udt. shråttegalen.
Lignende Navne er Skretteberg i Modum, der i 1456 skrives
Skrattaber g, Skratta as i Egge (Bd. XV S. 230) samt Skratterud i Holt, c. 1300
kaldt Skrattaland (Bd. VIII S. 45). Det bliver da lidet rimeligt i første
Led at se Ordet skratti m. «Troldkarl» (ogsaa «overnaturligt Væsen,
Trold») anvendt som Mandstilnavn (jfr. K. Rygh S. 67), saaledes som antaget i
Bd. XV S. 230. De islandske Navne Skrattafell og Skrattavaröa
indeholder Ordet i dets appellativiske Brug (det første i Betydningen «Trold»,
det sidste i Betydningen «Troldkarl»), og dette kunde ogsaa være Tilfælde ved
de nævnte norske Navne. Skrattegaarden vilde da sige: Gaard, hvor
overnaturlige Væsener driver sit Spil, hvor det spøger; jfr. Norderhov GN. 139.
Isaafald maatte Skrattegaarden være et gammelt Navn. Denne Forklaring kan
dog ikke anvendes paa Skretting i Varhaug GN. 59 og Skretta i Sandsvær GN.
26, der vel hører til Dialektordet skrant «tør stenet Plet» (skranten «mager,
ufrugtbar»), idet nt er assimileret til tt. Ifald Skrattegaarden ikke er et
gammelt Navn, bliver det rimeligst at stille det hid; ogsaa Jordens
Beskaffenhed taler herfor. Antagelig hører herhen ogsaa de øvrige nævnte norske
Navne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
