Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
BUSKEIÍUDS AMT
98. Kolbjørnstølen. Udt. kalbjødnstølen. — Kollbiørnstøell
1617 (da under Nordre Rime). Colbiørenstøl 1657. Coldbiørnstøel
1723.
Af Mandsnavnet Kolbjqrn: sml. GN. 27. Gaarden nævnes ikke i
PnSt. S. 164.
99. Dengerud. Udt. d&ngjerú. — Denngerud 1617. 1657.
D engerud 1723.
Maaske egentlig *Drengjaruð, idet r er bortfaldt ved Dissimilation.
Dette kunde forklares af d r e n g r «tyk Stok» (endnu brugeligt i flere
Dialekter). Denne Betydning foreligger ved Stedsnavnet D r e n g r, hvorom se
Fritzner I S. 264 b, endnu som Gaardnavn (Dreng) i Tjølling. S. B. anser
Dengerud for opstaaet af *Dengjararuð, af *dengjari «Person, som
elter Kalk eller Ler» (jfr. Aasen under dengja).
99,2. Osestølen. Udt. ö’sestølen. Ogsaa kaldt Røungen.
Af ó s s m., Udløb af Yand: Sæteren ligger ved Elveoset ved Nordenden
af Nordie Røungen (se GN. 90,5).
100. Laa lille. Udt. lå. — Ladisgaardt 1578. Laa 1593.
Laae 1604.74. La 1617. Laa 1657. Laae 1723.
Se Gol GN. 14. Gaarden ligger hoit og nær ved Bjella, der indeholder
samme Ord. Formen af 1578 synes at maatte bero paa en Misforstaaelse af
Navnet.
101. Laa store. — Laae 1723.
102. Laa øvre. — Øf. Laae 1723.
103. Styrkestad. Udt. stxjrkesta. — Styrckestad 1617 (laa da
under Gjeldaaker og Bjella). Størchestad 1657. 1723.
Af Mandsnavnet Styrkárr, der endnu bruges meget: se PnSt. S. 238.
103. 2. Søljukallakeren. Udt. sø ljukallåkern.
Søljukall betyder «Stamme af et stort Seljetræ (salix caprea)».
103,4. Eortgaarden. Udt. koltgalen.
Samme Navn i Aasnes GN. 114 og Bolsø GN. 97. Af det fra tysk
optagne Mandsnavn Kort: se PnSt. S. 168.
104. Bjella. Udt. bjælla. - a Biarlaam DN. II 88, 1310.
Bielle, Bielleth 1578. Biellaa 1593. Biella 1604.7i. 1617. 1657 (2
Gaarde). 1723 (ligesaa).
Samme Navn i Gran GN. 209. Den ældste Skriftform tyder paa
Sammensætning af bjcár, Gen. af bær m. «Gaard», og lå f. «Strandvand», i Folkespr.
«Sumpvand, Myrvand»: se GN. 100. Fleitalsformen er ved Navne paa -lå
meget hyppig i MA. Lydudviklingen har Analogi i det hyppige Gaardnavn
Bjelland, ifald dette rigtig forklares som *Bjárland (Bd. VI S. 215).
Uvist er, om Bjellaraasen i Eide GN. 4 i første Led indeholder * B j á r 1 á.
105. Gjeldaaker. Udt. jéldåk. — a Gælldakre DN. II 86.
87, 1309. Gællock NRJ. IV 85, 1528. [Gellach NRJ. IV 328, 1528],
Gielagger 1593. Giellagh 1604. Vi. Giellagger 1617. Gielager 1657.
Gieldagger 1723 (2 Gaarde).
Første Led sammenstilles i Bd. I S. 362 med Gylder i Vaaler, der i AB.
skrives Geldar, i Gioldum. Rimeligvis hører det sammen med Folkespr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
