- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 5. Buskeruds amt /
153

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

8. AAL

153

111. Aal Præstegaard. — i prestgardenom i All DN. III 465,
1419. [a prestgardhenom j Aal DN. XV 49, 1430], presthagarden i
Aal DN. VI 685, 1510. [prestebollidt DN. XVI 785, 1539],
Aals-gaard med Slaatteli i Anfindsgaardtt i Nerßettlien St. S. 121.

Om Anfindsgaardtt se GN. 52 og 106,11: Anfinlien var gjennem lange
Tider beneficeret Kirken i Aal (Mehlum S. 123). — Blandt Sætrene nævnes i
St. S. Hoffdegaard: se GN. 86.

112. Hus. Udt. hus. — Huss NRJ. IV 85, 1528. Huuss 1578.
1593. Huus 1604. Vi. Huß 1657. Huns 1723.

Ordet bruges sjelden usms. i Ental som Gaardnavn (f. Ex. Laanke GN.
161), men oftere i Flertal.

112,9. Hollene. Udt. hø"llidn [opgivet hallo}.

Maa være samme Navn som Hallidn, hvorom se Nes GN. 12,11:
Sæteren ligger i en Helding ved Hallenuten. Vokalen maa antages indkommen
fra Ental (oldn. *h<jll) eller fra Dativ Flt. Oldn. har kun hallr m. «Bakke,
Helding», men Stedsnavne synes at bevise et *holl (Indl. S. 68), svarende
til det hallingdalske hall f. Man ventede i Aal Vokalen å for oldn. o, dog
forekommer tildels herfor ø.

113. Leksvold. Udt. lcekksvol. — a Leiksuale DN. II 88,
1310. Leicksuaall NRJ. IV 85, 1528. Liguoll 1560. Lexuoldt 1578.
1593. Lexualld 1604.Vi- Uexuoldt 1617. St. S. 123. 1657.
Lex-wold med Stage 1723 (2 Opsiddere).

Forklares i PnSt. S. 173 f. af Mandsnavnet L e i k r, der af og til findes
i Norge i den senere MA. Sidste Led er Folkespr. vaal m. «Stammer og
Kødder af fældede Trær» (Indl. S. 84). Skriftformen skyldes den hyppige
Forvexling med vqllr. Sml. Gol GN. 83. — Stage er samme Navn som
Gol GN. 12,8; se GN. 97.

113,2. Tallene. Udt. vallidn.

Se GN. 96, 2.

114. Stave. Udt. stave. — a Stafwin DN. II 86, 1309. a
Stafvin DN. II 88, 1309. Stafin DN. II 90, 1310. a Stafuinne DN.
I 460, 1412. [Staffuen DN. XIII 147, 1509. Stafue DN. XVI 592,
1526], S tauen NRJ. IV 85, 1528. Staffne(l) c. 1520. Staffenn 1578.
Staffuin 1593. Staffue 1604.Vi. Staffuenn 1617. [Staffue DN. XV
695, Vidisse af 1619], Stave 1723 (2 Opsiddere).

St af vin, af stafr «Stav» og vin. Anledningen til Navnet er uklar
(jfr. Indl. S. 78). Samme Navn er Stovi i Bærum GN. 62 og Støvin i Fet
GN. 17.

115. Rime. Udt. rime. — Rimenn NRJ. IV 85, 1528. Rijmenn
1578. Riimenn 1593. Rimmenn 1604.Vi,7s. Rimenn 1617. St. S.
117. Rimme 1657 (4 Gaarde). Rime 1723 (3 Gaarde, 1 Gd. Nordre
Rime og 2 Gde. Søndre Rime).

Da Rime i Flaa GN. 14 og i Krødsherred GN. 204, 1 er for unge til at
indeholde vin, er vel det samme at antage for denne Gaard.

115,7. Spjotakeren. Udt. spjiitåkern.

Sagdes at liave Navn el’ter en Mand kaldet Spjøten (O. R). Spjót
(Spyd) forekommer i Oldn. to Gange som Tilnavn (i det ene Tilfælde siges
udtrykkelig, at Bæreren havde Navnet efter sit ypperlige Spyd); se K.
Rygh S. 62.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/5/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free