Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
BUSKEIÍUDS AMT
115.16. Fly. Udt. fly.
Efter den nuværende Eiers Sigende er Navnet først indført 1824 (O. R.).
Fly n. og f. «vid fugtig Fjeldslette med smaa Kjær», tildels ogsaa
«Vandpyt med flad sivbevoxet Grund».
115.17. Skalle. Udt. skalle.
Folkespr. skalle m., tør og stenet Forhøiuing. Navnet forekommer oftere.
Sml. Br.-No. 21 Skallehaugen.
115,22. Gyrinosen. Udt. jy’rinøse.
Sæter ved et Vand, som paa Karter (og hos Vibe S. 133) skrives
Gjøranaas-vand, medens det søndenfor liggende Fjeld kaldes Gyrinøstinden. * Gy gr i nos,
af gygr f. «Jættekvinde» og nqs f. «Næse», dernæst «smal Brink, fremragende
bråt Forhøining» (Indl. S. 69): Jættekvinderne tænktes udstyrede med lange
spidse Næser (eller: det Fjeldfremspring, hvor en Gygr holder til). Folkespr.
gygr, gyr, gjur(e) bruges ofte i Fjeldnavne, saaledes i Gyrihangen paa
Krokskogen, om hvilken Wiel XXX S. 166 (jfr. S. 174) bemerker: «Gyrihougen, i
gamle Dage kaldet Gjøgrahougen, af den før ommeldte Gjøgra, som der skal
have tilholdet». Om det til Gyrinosen knyttede Sagn se Mehlum S. 240.
116. Bakketeigen. Udt. lakketaigen.
117. Jørgensgaard Nos. Kaldes nås (i Hol nøs). — Noss
Jørensgaard 1617. Jørgensgaard Nos 1723.
GN. 117—121 kaldes alle for Nos, idet Specialnavnene ikke er
i Brug.
a Nos DN. II 324, 1371. III 465, 1419. [Noess DN. XV 94,
1490], Nooss NRJ. IV 85, 1528 (3 Eiere). Naass NRJ. IV 385,
1528. Ness (!) 1578. Noss 1593. NoS 1604.Vi, Vi,1/!,1/!- Noeß
1657 (5 Gaarde).
N (j s f. «Næse, fremspringende Spids af en Klippe, smal Brink eller
Bakke» er fra Fjeldnavn oftere blevet Gaardnavn: se Indl. S. 69 og sml. GN.
115,22. Grændens Navn Ild sagalcidn indeholder den gamle Genitiv nasar,
der endnu i Folkespr. bruges i Sms. (nasa-). Falsk er den af Munch Beskriv.
S. 133 anførte Form H n o s s.
117,1. Tolleivsgaarden. Udt. tallaifsgalen.
Se Nes GN. 74.
117.3. Belluteigen. Udt. hællutaigen.
Formen synes ikke at kunne sammenstilles med Bell u gard r, der i
1331 nævnes som Part af Kustad i 0. Gausdal, idet man da ventede Belle-.
Maaske er første Led et Adj. * bellut, der kan høre til det under Sigdal GN.
18, 3 omtalte * beil «rundagtig Forhøining».
117.4. Beithovd. Udt. baithøvd.
Sæter ved Fjeldet Beithovd. Dette Navn kan neppe høre til det i NE.
S. 9 omhandlede Elvenavn Beita (Beit), da den forbiflydende Elv
Lauv-døla vistnok oprindelig hed Lau fa. Det indeholder da rimeligvis Folkespr.
beit f. «Ris, friske Kviste til Foder». Sml. Rishovd.
117, 5. Gjoto. Udt. jøto.
Dat. Flt. af Folkespr. gjota f.: se GN. 15,7.
118. Torkelsgaard Nos. - Noss Torkildsgaard 1617.
Torkild-gaard Nos 1723.
Se GN. 117.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
