Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
BUSKEIÍUDS AMT
11. Søndrol. Udt. sindról — i Sunderhole DN. III 465, 1419.
a Svndrol DN. IV 728, 1483. i Sundrodüm(l) NRJ. IV 84, 1528.
[Sindroll DN. XIII 802, 1558], Sønderud (!) 1578. Sønderaall 1593.
Synderaall 1604.1/i,1/i,1/i. Søndre Aall 1617. Sondroll St. S. 118.
Synderaall 1657 (2 Gaarde). Søndreaal, Sønderaal 1723 (3 Gaarde,
den ene — gl. M.-No. 33 — med 2 Opsiddere).
Forklares i PnSt. S. 239 som *Sundrahöll, Sammensætning af li ó 11
m. «rundagtig Høide» med Mandsnavnet Snndri, der endnu bruges (Sundre,
Sondre). Til Udtalen sml., at Stedsnavnet Sund findes udtalt sinn. Kunde
vel ogsaa være * Syndriliöll (Sørhol), til Folkespr. syndre = oldn. s y ö r i
(enkeltvis sund ri). Søndrol i Vang i Valdres er vistnok af forskjellig
Oprindelse (se Bd. IV, 2 S. 315); ogsaa dette findes skrevet Sønder-Aal. Sml.
GN. 19.
11,3. Smattan. Udt. småttann.
Maaske oprindelig Smattang, som det ogsaa har været skrevet (O. R).
Overgangen af -ang til -ann vilde da have Sidestykke i Kanpang i Botne og
Tjølling, der udt. kaupann. Maaske egentlig Navn paa et nærliggende Tjern;
isaafald vel opr. Smattand, sigtende til Vandets smattende Lyd. Sml. GN. 32,17.
11,13. Oleimset. Udt. olaimscét.
Af Mandsnavnet O 1 e i f r, en Sideform til Olafr, endnu brugelig i
Hallingdal og Voss: se PnSt. S. 189 f. Sml. Olumstad i Vaale GN. 65,
Olem-stad i Vegaarsheien GN. 38.
12. Laaeng. Udt. lø’ing, løingji. — Laaeng 1657.
Løeng (normaliseret lødeeng) betegner efter Aasen et afsidesliggende
Engstykke med en Hølade for sig selv. Oldn. * (h) 1 <j ð u e n g, af (h) 1 a ð a t’.
«Lade». Om -ing for -eng se Indl. S. 49; her har dog Kjonnet holdt sig.
13. Myre øvre. Udt. øvre my r’o. — Mvrre 1604.Vi.
Offuer-myre 1657. Øvremyre 1723.
14. Myre nedre. Udt. ncere my ro. — j Myrum NRJ. IV 84,
1528. [Neremyra (Gen.) DN. XV 494, 1530], Myre 1578. 1593.
Nedre Myre I6OÍ.V2. Myre 1617. Neermyre 1657. Nedremyre 1723.
15. Mehus. Udt. me hús. — j Midhusum NRJ. IV 84, 1528.
Møhus 1578. 1593. 1604. V2. 1617. ’ Medhus 1657. Medhuus 1723
(2 Gaarde).
Se Aal GN. 21 og sml. GN. 50 ndfr.
15, 2. Yenevoldene. Udt. venevølladn.
De smukke Volde.
15,4. Klovsteinliaugen. Udt. kløvstainhaugen.
Første Led er Folkespr. klov n. «Kløft, Revne»; sml. Klovstein i Skjold,
Klovsteinsbeitet i Sande, Kløvningsten i Skjeberg GN. 51,4 og det flere Gange
forekommende Klomstein, Klommestein (K1 o f ni s t e i n n), hvorom se 0.
Eker GN. 108.
15,7. Hjahnepladsen. Udt. jdlmeplassen.
Af h j alm r m., Ståk af Hø, Korn eller lign.: se Indl. S. 55.
16. Nestegaard. Udt. næsstegal. — Nestegaard 1593. 1604.
1657. 1723 (2 Gaarde, den ene — gl. M.-No. 37 — med 2
Opsiddere).
* Neztigarðr, den nederste Gaard. Sml. GN. 35 og under GN. 70.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
