Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. SIGDAL
191
95. Albjørk søndre. Udt. albjørk. — a Albiærkum, Albiorkum
DN. VIII 257, c. 1370. Ualbiorck (!) NRJ. IV 83, 1528. Allbiørcke
DN. VIII 520, 1424 (Vidisse af 1597). Olbierck St. 185 b. Albirck
1578. Albierck 1593. Alberg og Alberg lille 1604. Vi,1/«. Allbirck
1617. Søndre Albirck 1668. Søndre Albierk 1723.
Da Gaarden ligger nær ved Hov, kunde man fristes til at forklare
Albjarkar af det germanske alh- «Tempel», hvorom se Ulleraal under
«Gamle Bygdenavne» i Norderhov. Her maa isaafald have staaet en hellig
Lund af Birketrær. Til den germanske Grundform kunde i Oldnorsk svare
saavel * á 11 som * a 1 r (den sidste Form foreligger maaske i Aaseral). Mau
kunde ogsaa tænke paa en oprindelig Form *Alfbjarkar, der lod sig
forklare som «Birke med Alvnæver»: efter Ross bruges «Alvnæver» i
Buskerud om Næver, som løser sig i Krøller fra Barken paa Birketrær.
96. Albjørk nordre. — Nordre Albirck med Thalløs 1668.
Nordre Albierk 1723.
Om Thalløs se GN. 102.
97. Nareim. Udt. nu re. — Nareim DN. X 784, 1547. Narim
1578. [Narum JN. 355], Narrim 1593. Narumb 1617. Narum
1668. 1723.
Ligger ved Simoa, som mellem Soleimvaudet og Soneren hos JN. kaldes
«Narums elff». Vistnok samme Navn som Narum i V. Toten GN. 71, i RB.
skr. af No r eim um og saaledes sms. med norn. «trangt Vandløb, sneveit
Sted i Elv og Sjø»: se Gol GN. 9. Elven er her et langt Stykke trang.
98. Hagiivold. Udt. hagavåll. — Hougeuold 1668.
Hauge-vold 1723.
Sml. GN. 99.
99. Haga søndre. Udt. haga. — Haga NRJ. IV 83, 1528.
Hagge 1593. 1604. Hauge 1617. 1668. Sondre Hauge 1723.
Er Egnens Form for «Hage».
100. Haga nordre. — Nordre Hauge 1668. 1723.
101. Foss. Udt. fåss. — Foeß 1668. Foss 1723.
102. Tales. Udt. tales. — Thalløs (Underbrug til Nordre
Albjørk) 1668.
Den gjængse Skrivemaade Talløs skyldes mislykket Tydning. Den
oprindelige Form maa være * T a ð 1 ø y s a, egentlig: Gjødselmangel (tað n.
«Gjødsel», endnu brugeligt). Se Ldsbl. 275. Gaarden har skarp Jord,
bestaar af tørre Sandtanger. Et lignende Navn er i Tyrduløysu RB. 117
(fra Aas) af *tyrða = torð «Skarn» (Bd. II S. 72). Sml. Gaardnavne
som Al j q 11 ø y s a, Rossloysa etc.
102, 2. Risbrot. Udt. rissbrøtt. — Risbrod 1668. Risbraatten
1723.
Egentlig: Sted, hvor der brydes Ris til Kreuturfor. Af brot n. i
Betydningen: Sted, hvor noget brydes (jfr. steiubrot). Formen af 1723 skyldes
Sammenblanding med Stedsnavnet Risbraate (f. Ex. Trøgstad GN. 105).
102,2. Steinsvad. Udt. stcei’nsvä.
Ogsaa i Flesberg GN. 112,5. Enten af Mandsnavnet Steinn eller af
Appellativet, sigtende til en enkelt iøiuefaldende Sten paa eller ved
Vadestedet, eller til et nærliggende Fjeld af Navn Steinen. Ved lavt Vand kan
her kjøres over.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
