Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. KRODSHERRED
205
176. Glesne ovre. Udt. fjlæ’ssne. — Glesnæ (søndre) DN. V
807, 1537. Glæsin (!) NRJ. IV 87, 1528. [Gløsne NRJ. IV 593, 1542],
Glißne St. 184. Glesnne 1578. Gleßenne 1593. 1604.1/i,1/ä. Glesne
1668. Øfre Glesne 1723 (3 Opsiddere); derunder brugt Giufven
(Sætervold og Eng).
Grænden kaldes Glesnegrænden. Ligger ved en Elv (Glesneelven), som
kommer fra Glessjøen, der i DN. IX 123, 1331 kaldes i Glessionom, DN. XVI
164, 1447 Gleszøen, smst. 175, 1448 Glessziønom, af JN. 354 Glessiø (derfra
en navnløs Bæk til Ki øderen). Gaardnavnet maa være Elvens oprindelige Navn
* G 1 i s n a, der maa børe sammen med Folkespr. glisa «glimte, lyse gjennem
en Aabning» og have Betydningen: den skinnende, glimtende. Se NE. S. 74,
hvor Gletne i Hægebostad GN. 64 ansees for samme Navn. Sjønavnet
indeholder en kortere Stammeform G 1 i s-, jfr. Elvenavnet * G 1 i s a i NE. S. 74. —
Gjufven er Br.-No. 5 Gjuvet, ndt. jú’ve; den ældre Skriftform henviser til
gjuv f., hvilket Kjøn Ordet nu har i Hallingdal.
177. Glesne nedre. — Glesne 1668. Nedre Glesne 1723.
178. Tassendrud. Udt. vdssennrú (1 opgav vasenrú). —
Vatzænderudt DN. V 807, 1537. Wassinnderud 1617. Wasenrud
1668. Wassenrud 1723.
Ligger ved Snarumselvens Udløb af Krøderen. Vassenden er et
hyppigt Navn.
179. Fyran. Udt. f øren (førønn) [opgivet fø’ran). — [Fyren
DN. XVI 239, 1464], Fyren NRJ. IV 87, 1528. Fuirenn 1578.
Fyrreenn 1593. Fyrrenn 1604. 1617. 1668. Fyhren 1723 (3
Opsiddere).
Gaarden ligger ved en Aa (Fyranelven), som kommer fra Fyranvandet,
der i DN. XVI 164, 1447 skrives Fyren w an det, smst. 175, 1448 Fyrren
wattnedt. Elven og Sjøen maa have Navn efter Gaarden. Dennes Navn kan
ikke høre sammen med det paa fl. St. forekommende Gaardnavn Fyri, Fyre,
der er fyri n. «Sted, bevoxet med Furu, Furulund» (se Bd. II S. 345); dette
saa meget mindre, som der her, ialfald nu for Tiden, væsentlig voxer Løvskog
(Mehlum S. 221). Oprindelig maa Fyran være en Dativform * F y r u n n i, der
naturlig stiller sig til Folkespr. fyra (fira) f. «tørre Banker i en Aabred eller
et Elveløb» (beslegtet med «Fjære»): saadanne forelindes ogsaa.
180. Skinnes ovre. Udt. sjinnes. — Skinnenes DN. VI 63,
1301 (Vidisse af 1461). Skinneness NRJ. IV 87, 1528. [Skindenes
NRJ. IV 385, 1528]. Skinndeneß St. 186 b. Skindennes 1578. 1593.
Skienndennes 1604. Skindneß med Buene 1668. Øfre Sckinnes 1723.
Samme Navn i Sandsvær GN. 16 (skr. Skinna nes i RB.). Gaarden ligger
paa Neset mellem Skinnesfjorden og Raaenfjorden. Da de forsvundne Gaarde
Skinnararnð i Sørum og Skedsmo allerede i RB. findes skrevet Skin
na-rud (se Bd. II S. 260. 282), er det rimeligst at udlede Navnet af skinnari
m. «Garver, Bundtmager», saaledes som skeet i Bd. XIII S. 40 for Skinneset
i Herø, skjønt det er noget paafaldende at finde dette Ord tre Gange i
Forbindelse med «Nes». Jfr. ogsaa Skinvik i Volden, skr. Skinderwigen 1607,
Schinderwiigen 1617, samt Skinnerviken i V. Toten og Skinnerlien (udt.
sji ’nnlíá) i N. Land (se Bd. IV, 2 S. 106. 211, Bd. XIII S. 75). — Buene er
forsvundet; hyppigt Navn (búðir «Boder*).
180, 2. Skalpelien. Udt. slcélpeli (-Ha). — Schalpelien 1723
(Slaatteng til Skinnesgaardene).
«Jfr. Skalpeleida vatnet DN. VI 63, 1301 (Vidisse af 1461)»»
O. R. Vandet kaldes hos Wiel XXX S. 189 Skapeli-Vandet. Antagelig har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
