Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
BUSKEIÍUDS AMT
den i Skalpelivandet faldende Elv (Skalpelielven) oprindelig hedt *Sk<jlp
eller * Skalp a, en Afledning af skal pr m. «Sverdskede, Slidre», altsaa
egentlig orn den Sænkning, hvori Elven rinder (sml. om Herredsnavnet Slidre
i Bd. IV, 2 S. 28-5). Jfr. N. Eker GN. 26.
181. Skinnes inellein. — Skindneß med Haagensrudt 1668.
Mit Sckinnes 1723.
Haagensrudt er Br.-No. 2 Haakenrud.
182. Skinnes nedre. — Skindneß 1668. Nedre Sckinnes 1723.
183. Steinsrud. Udt. stœi’nsrú. — [Steinsrudh DN. VI 63,
1301 (Vidisse af 1461)].
Af Mandsnavnet Steinn. Gaardnavnet er hyppigt: se PnSt. S. 233 ff.
184. Hamremoen. Udt. hammremöen. — Se GN. 185
(hvortil Gaarden tidligere maa have været Underbrug).
Første Led er Gen. Flt. af hamarr m. i Betydningen «Berghammer»:
Gaarden ligger paa en Mo under Berghamre (Mehlum S. 228).
185. Sleviken med Vemmestad. Udt. slevikann (Vemmestad
siges nu ukjendt). — Sleuiigh St. 186 b. Sløuigh 1578. 1593. 1604.
1617. Sleuigen med Øde Hambre; Vemmestad særskilt anført 1668.
Slevigen 1723 (2 Opsiddere); derunder Wemmestad (Sæter og Eng).
Sleviken findes ogsaa i Aremark og i Onsø. Ross anfører fra
Krøds-herred, Lier og Eker slede m. «Kube med Glidebræt af Spiler til Fiskefangst»
(andre Steder sleda, sløda f.). Med * S 1 e ð a v i k sml. S 1 e ð a v á g r (RB.
69. 72. DN. III 4-57) i Borre. Se Bd. I S. 187, VI S. 113. 271 (Slenes), XIII
S. 261 (Slenes). — Om Ødegaarden Vemmestad bemerkes i PnSt. S. 278, at
den paastodes udtalt vé’mmersta. Navnet antages sms. med Personnavnet
Vemund r, der nu kun er kjendt fra Nordhordland. Det forekommer i
flere Gaardnavne, alle sms. med -stad eller rud. Mod denne Forklaring taler
dog den Omstændighed, at Gaardnavnet aabenbart er dannet af Navnet paa
den Elv, ved hvilken Sæteren ligger, hvilket efter DK. er Vemmeren. Se
nærmere om denne Soknas Kildeelv under Norderhov GN. 62. Samme
Forklaring er fremstillet af Mehlum S. 247, der kalder Elven for Vemra (fra
Rishovdtjern ned i Langevatn) og siger, at Vemmestad i 1712 var Plads,
senere Gaard, men nu er udlagt til Sæter (alm. kaldt Sleviksætra). — Øde
Hambre er GN. 184.
186. Gren søndre. Udt. grén. — Græn NRJ. IV 87, 1528.
Greenn St. 186 b. 1578. 1604. Grenn 1593. Gren 1668. Green
1723 (2 Opsiddere).
Ligger ved Udløbet af en Bæk i Krøderen. Denne Bæk maa have hedt
Grein: se Sigdal GN. 5.
187. Bjertnes. Udt. bj<nes. — Biertness NRJ. IV 87, 1528.
St. 184. Biertnes 1578. Biertenis 1593. Bierttenes 1604. Biertneß
1668. Biertnes 1723 (2 Opsiddere).
Samme Navn i Eggedal GN. 143, 6, i Modum GN. 6, i Sandsvær GN. 78
og ellers oftere i det sydøstlige Norge. Overalt vistnok af ’Bjarknes,
Bjerkeneset, med Overgang af kn til tn (efter r og 1). Gaarden er endnu
omgivet af Løvskog (Mehlum S. 229).
188. Olberg. Udt. olbdér. — a Olberghæ DN. I 645, 1470.
Olberg St. 186 b. 1578. Viberg 1593. 1668. Ulberg 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
