- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 5. Buskeruds amt /
208

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

208

BUSKEIÍUDS AMT

196. Bjørkerud. Udt. Ijø’rJcerü. — Biorcherud 1723.

Da der ikke er nogen Elv eller Bæk lige ved Gaarden (som ved Hole
GN. 89,9), maa Navnet være sms. med Trænavnet bj(jrk. Maaske valgt
efter Nabogaardens Navn Haslerud, idet dette opfattedes som sms. med hasl.

196.3. Griineli. Udt. grVmelí, grimmli.

Forklares i PnSt. S. 94 fl", af Kvindenavnet- Grima. Om Grimeli i
Askvold GN. 1 bemerkes, at det efter Beliggenheden kan komme af et
Elve-navn (i NE. S. 78 henføres det til et saadant). Samme Oprindelse er vel
ogsaa at antage for Gaarden i Krødsherred, der ligger ved en Elv, der gaar
fra Øinevandet til Bjørevandet.

197. Bjøre. Udt. ijø’re. — i Byoræ BB. 90 (anført under
Haugs Kirke, Eker)? Biørre St. 83. Bieffre 1578. 1593. Bieffuere
1604. Biøre 1668. 1723.

Forklares i Bd. I S. 294 som Dat. af bj órr m., Landstrimmel af
trekantet Form, Folkespr. bjor og (alm.) bjore m. «Kile». Rigtigheden heraf er
dog meget tvilsom. Gaarden ligger ved Udløbet af Bjøreelven, hvis ene
Bielv udspringer i Nærheden af Bjørevandet. Denne Elv har vel oprindelig
hedt Bj óra. Se om dette tidligere meget udbredte Navn NE. S. 16 f.

197. 7. Haraldspladsen. Skal (ligesom Br.-No. 8) kaldes
Øde-gaardspladsen, udt. øVgalsplassen.

Sml. Br.-No. 6 Ødegaarden, udt. Øl galen.

198. Leir. Udt. Iceir. — Leer 1668. 1723.

Samme Navn i Nes Rom. GN. 82 og i Formen Ler i Flaa S. Thj.
GN. 18 samt med best. Artikel i Leinstranden GN. 63.65. Lei r r m., Ler,
leret Jordsmon, Lergrund, Lerbund (ogsaa leir n., Ler).

198,2. Skeiet. Udt. sjcei’e.

Skeiö n., Bane til Kapløb eller Kapridning, Kjorevei mellem Akre
(Indl. S. 75).

199. Lesteberg. Udt. lésstéboÉr. — Læistæberg DN. VIII 160,
1350. [i Leistaberghe DN. XIII 77, 14331. Læystebergh DN. 1 645,
1470. Lestebærgh NBJ. IV 87, 1528. [Leste bergh DN. XIII 817,
1563], Listeberrig 1593. Lesteberrigh 1604. Listeberig 1668.
Lesteberg 1723.

Navnet findes ogsaa i Nore GN. 153 og Vestby GN. 19, ligesom det
forsvundne Listeberg i Aremark vistnok er samme Ord. Videre hører hid
Listfjeld paa Ringsaker og Fjeldnavnet Lesten (Søndmør, Aure). Forklares
af leis tr m. «Foden nedenfor Ankelen, Sok, Strømpefod», idet disse Bjerge
har faaet Navn efter en vis Lighed med en menneskelig Fod: se Bd. II S. 4
(III S. 10). Herved er dog ikke Formen Leis ta- forklaret; maaske
betegnes Bjerge med Fremspring lig Fødder, eller Fjeldet har hedt L e i s t i.

199.4. Dynge. Udt. difnge.

Samme Navn i Haugsund 0. Eker. Vel dyngja f., Dynge (særlig
Gjødseldynge). Mehlum formoder, at man her har lagt Tømmer i Dynge
for om Vaaren at fløte det nedover Foslielven. At denne skulde have hedt
*Dyngj a (se NE. S. 35), er vel lidet rimeligt. Paa ældre og nyere Karter
skrives Dinge.

199, 8. Golberg. Udt. gollåér [opgivet gö’l-].

Vel snarest opkaldt efter Gol GN. 25. Ligger ved Foslielven.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/5/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free