Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. KRODSHERRED
213
224. Redalen. Udt. ré’ddœten. — Redali St. 186 b. 1578.
1593. Reddal 1604. Redallen 1617. 1668. Reedahlen 1723 (3
Opsiddere).
Redalstjernet («Rhedals-Kjernet» hos Wiel XXX S. 189) er en af Soknas
Kilder. Rimeligvis har en deri løbende Bæk baaret Navnet Rea, hvoraf igjen
Redalen. Længer nede ved Sokna ligger Gaarden Re (Norderhov GN. 149, 2
i den nye Matrikel); dette er dog vistnok et nyere Navn. Nærmere under
Aal GN. 6, 7.
224,7. Katrinepladsen. Udt. kdttrmeplassen.
224, 8. Prekarud. Udt. pre karü.
Nyt Navn. Vistnok at henføre til prika (preka) «stikke, pirke, arbeide
smaat, pusles (Ross). Jfr. Pjaakerud i Hole GN. 70, af pjaaka «pusle».
225. Bottolvsgaard. Udt. båtålsgal. — ßottelsgaarden 1668.
Baattelsgaard 1723.
Af Mandsnavnet B ó t o 1 f r (PnSt. S. 48).
FORSVUNDNE NAVNE.
i Nubsgardhe DN. V 253, 1390.
Se Aal GN. 11.
i Sundauelli, Sundeuold DN. V 807, 1537 (solgt med en Part
af Glesne).
Er vistnok Sund volden ved Vassendrud (O. R.).
Odisærutt og Posmyreskog DN. V 807, 1537 (solgt med en Part
af Glesne).
Odisærutt maa indeholde et Kvindenavn sms. med dis (’Ádís eller
*Auðdís); sml. Disærøysen DN. VI 63, 1301 (Vidisse af 1461) ved
Skinnes og Gaardnavnet Diserud (Desarud): se Nes GN. 89,9. Posmyreskog
maa være sms. med det hyppige Navn Porsmyr, af pors m. «Pors, myriea
gale» (nu tildels udtalt poss). Jfr. porsmýrr hos Fritzner. Denne Urt
brugtes til Ølbrygning istedenfor Humle.
Ødegaarden Hæringherwdh DN. III 727, 1497. Hyrejnsrudh DN.
III 778, 1517. Herringsrud (Fiskevand under Ringnes) 1617.
Heringrud opføres saavel i Postadressebogen som paa DK. (fra 1846),
hvor det er en Plads ved Krøderen ligeoverfor Ørgenviken (paa AK. kaldt
Heringen). Ogsaa Mehlum S. 239 omtaler Stedet. En anden Plads ved
Krøderen heder Heringmoen. Disse Navne sammen med Formen af 1497
synes nærmest at forudsætte et *hering f. (der kunde tænkes at høre til
svenske Dial. har «stenet Grund»). Herringsrud under Modum GN. 146 kunde
høre til Mandsnavnet Hæringr, der forekommer to Gange i 10de og Ilte
Aarh. paa Island (den ene Gang brugt om en Nordmand) og foreligger i et
par Stedsnavne: se PnSt. S. 139, Bd. IV, 1 S. 85, Bd. XIII S. 459.
Birche 1668.
Birki n., Sted, bevoxet med Bjerkeskog.
Norderskoug OC. 14 («kunde ikke opspørges»).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
