Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. MODUM
•217
5. Bjertnes. Udt. bj<nes. — Byertnes NRJ. IV 384, 1528.
Biertnes 1668. 1723.
Se Krødsherred GN. 187.
6. Askerud. Udt. dsskerú. — Ascherrudt 1604. Ascheriiud
1617. Askerud 1668. Ascherud 1723.
Samme Navn i Hobøl, Eidskogen og Fyresdal. Forklares i PnSt. S. 17
af Mandsnavnet A s k i, vistnok Kjæleform af Navne paa As-. Da Gaarden
ligger ved en Elv (Askerudelven), kunde ogsaa foreligge et Elvenavn Qsk,
dannet af Trænavnet; sml. Askeraaen i Herefoss (NE. S. 6).
7. Gulsrud. Udt. gú’lsrú. — Gulsrudt 1578. [Gullerud (!) JN.
278], Gullsrød 1593. Gullßrudt 1604. Giullßrud 1617. Gulsrud
1723 (2 Opsiddere).
Samme Navn er Gulsrød i Ramnes GN. 70 og i Hedrum GN. 44. Af
Mandsnavnet Guðulfr, der nu almindelig lyder gul: se PnSt. S. 102.
8. Kampen. Udt. kampen. — Kampen 1668. 1723.
Hyppigt Navn, af kamp <Bjergknold, bred eller ruudagtig Fjeldtop»:
Gaarden ligger paa en Hoide.
9. Gaaserud. Udt. qaserú (qao’seríi). — Goserud (nordre) i
Fura fierdung DN. II 691, 1487. Gasserudh (nordre), Gaszeriwdh DN.
II 767, 1512. Gaaßerudt St. 182. Gaaserud 1668. 1723.
Hyppigt Gaardnavn paa Østlandet, i dette Amt videre i Lier GN. 46
(Gasarud RB.) og i Sandsvær GN. 40. Udledes i PnSt. S. 80 f. af
Mandsnavnet G ås i, der forekommer enkelte Gange i MA. Formen fra 1512 skyldes
Forvexling med Mandsnavnet G a s s i (G a s i). — Furefjerdingen omtales ogsaa
ellers (f. Ex. j Furæ fiordongh DN. XIV 18, 1401. j Furæ fiordongæ
IX 272, 1446. i Ffure ffiordongæ II 767, 1512). Den er benævnt efter
GN. 13. 14 Fure og er et Minde om Herredets gamle Fjerdingsinddeling. De
øvrige Fjerdinger er Østre og Vestre Sponefjerding, Bronesfjerdingen samt
Rudstjerdingen; dertil kommer Bingsfjerdingen og Simoafjerdingen i Nykirke
Sogn samt Snarum (østre og vestre).
10. Mclaaen. Udt. me lúa, mé’lóa. — Melaaen 1668.
Mell-aaen 1723.
Ligger i Nærheden af Elven af samme Navn, oprindelig Form Meðalá,
Midtaaen, fordi den ligger mellem to andre Vandløb. Navnet forekommer
ogsaa ellers. Sml. Meaaen (*Miðá) og Mi ð la.
11. Tangernd. Udt. tdngerü. — Tangerud 1668. 1723.
Her er en svag Tange.
11,1. Paals. Udt. påls (paols).
Saadanne Navne er her hyppige; jfr. GN. 13,3. 19, 2. 38, 1. 43,3 o. fl.
Vel egentlig fremgaaet af Genitiv med underforstaaet Hus, Plads, Familie
eller lign.; jfr. Krokshus Inderøen GN. 200, udt. krókks.
11,5. Karlsrud. Udt. kalsrú.
Af Mandsnavnet Karl: se PnSt. S. 155 f. Ellers udtales Gaardnavnet
alm. ka’llsrú (ved Norderhov GN. 2 findes begge Udtaleformer). Se Hole
GN. 87,9.
12. Orliolt. Udt. orhålt {-hølt). — Vrholt 1668. Uhrholt 1723.
Første Led er Q 1 r m., Older, Or (Indl. S. 87).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
