Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
BUSKEIÍUDS AMT
25, 22. "Vikesund østre. Udt. øssunne.
Ved Vike var der, før Broen blev bygget, Sundsted (Vibe S. 342).
Sundet kaldes bos JN. 278. 350 for «Vigesund». Jfr. G-N. 95,2.
25, 31. Bergset. Udt. bæ r sett.
Nyt Navn, dannet af Appellativet berg. Mandsnavnet Berg forekommer
ikke nu paa disse Kanter.
25,34. Brandsrud. Udt. bra’nnsrú.
Nyt Navn, sms. med br an dr ni. «Brænding», om Sted, ryddet ved
Brænding af Skogen. Som gammelt Navn er derimod Brandsrud at forklare
af Mandsnavnet Br an dr: se Sigdal GN. 42.
26. Austad. Udt. ø"ssta. — Haudestad NRJ. IV 89, 1528.
Auestad NRJ. IV 383, 1528. Oudestadt St. 82 b. 182. Øffstad 1593.
Øffstadt 1604. Østad 1617. Oustad 1668. 1723.
Af Mandsnavnet A u Ö i, der i MA. var ret almindeligt i Norge: se PnSt.
S. 21 ff. Austad er et hyppigt Gaardnavn (tildels skrevet Augestad og i et
Tilfælde udt. au’gasta), der ikke overalt behøver at have samme Oprindelse
(Austad i Lyngdal GN. 48 kommer saaledes af Mandsnavnet Qlvir).
26,4. Gunnerud. Udt. gunnarú.
Samme Navn med samme Udtale i Elverum GN. 141. Udtalen tyder
paa, at Navnet er ungt og dannet af Gunnar: se PnSt. S. 105.
26,6. Møllerpladsen. Kaldes møller-.
Eiedes tidligere af en Familie Møller.
26. 7. Glaberg. Udt. glabdér.
Af (sole)glad n. «Solnedgang»: se Gol GN. 3,4. Sml. ogsaa Gladbak
GN. 51,22 (i den nye Matrikel) og i Norderhov GN. 105, 14.
27. Disen. Udt. di’sen. — Disini DN. IV 483, 1395. [Diisin
DN. IV 494, 1396. a Disinæ DN. XIV 18, 1401], i Disini RB. 216.
Dißen, Disen NRJ. IV 89, 1528. Dißenn St. 184 b. [Diszen DN. XIII
726, 1538], Diisenn 1578. 1593. Dissenn 1604. Dißen med
Fiskevandet Snesnes 1668. Diisen 1723 (2 Opsiddere).
Di8in, af v i n og dis f. «Gudinde», benvisende til hedensk
Gude-dyrkelse. Navnet findes ogsaa i Aker, Nes Rom. (den nuværende Præstegaard),
S. Odalen og i Vang Hdm. Paa Kvindenavnet Dis tør ikke tænkes, da vin
i intet Tilfælde sikkert kan paavises sms. med et Personnavn: se Bd. II S.
106. III S. 82. — Om Snesnes se Br.-No. 8.
27,8. Sneisen. Udt. snæi’sa. — Jfr. Sneßoe (Vand) 1578.
Snidtze Fiske 1617. Snesnes Fiskevand (under Disen) 1723. [Endnu
alm. skr. Snesnes (Skog)].
Sneisa er Navn paa to paa Grænsen af Lier og Modum liggende Vande
og paa den derfra løbende Elv (Bielv til Glitra i Lier), paa DK. kaldt
Sneise-bækken (jfr. Vibe S. 281 og NE. S. 236). Sneisen (udt. snei’sa) i Malvik og
Lødingen er rimeligvis ogsaa oprindelig Elvenavn: se Bd. XIV S. 362. XVI
S. 300. Det udledes af sneis f. «Pind, Gren, tilspidset Stør». Jfr. det
svenske Sjønavn Snesaren (*Sneisir): Hellquist, Sjönamu S. 559.
28. Modum Præstegaard. — a Heggini DN. 198, 1345. a
Heggenna DN. XII 250, 1512. [Heggenne prestebool DN. II 767,
1512, Hæggins prestegaardt JN. 349]. Hegen med S. og N. Dellen
1661.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
