Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. MODUM
•221
Se forøvrigt foran om Sognets Navn. Hegg(v)in, enten direkte af
Trænavnet heggr eller snarere gjennem et deraf afledet Elvenavn Hegg ja,
hvorom se NE. S. 96 (jfr. Norderhov GN. 61): Præstegaarden ligger ved en
liden Elv (Heggenbækken), der kommer fra Heggesjøen. — Om Dellen se
under «Forsvundne Navne».
[28,4. Graaten. Udt. graten}.
Graaten og Graatene forekommer paa Østlandet hyppig som Navn paa
Pladse og Smaabrug; fra Vestlandet haves kun Graatene i Ulstein GN. 41. 18.
Graat m. bruges i Buskerud om en Eng, som er vrang at slaa (f. Ex. en
Fintop-slaatt). I Numedal betegner Ordet en lavtliggende Eng, som om Vaaren
oversvømmes af Elvevand: i saadan Eng lægger sig Sand, som bevirker, at
Ljaaen ikke bider (et andet Navn for det samme er krok).
29. Spone. Udt. spö’ne. — i Sponini RB. 216. 302. a Sponenæ
DN. I 484, 1421. Sponen NRJ. IV 89, 1528. [Spaane NRJ. IV 328,
1528. Sponenne NRJ. IV 585, 1542], Sponnen 1578. Sponne 1593.
Spaanne 1604. Spaane 1617. [DN. XV 695, 1645]. Sponne
(Skriver-gaard) 1668. Sponne 1723.
Spónin, sms. af vin og sp ónn (spánn) m. «Spaan, Ske», hvilket
Ord oftere synes brugt om rundagtige Viker (ligesom Ausa og Koksa): se Bd.
XV S. 82. Gaardene ligger ned til Sponeviken, en liden Vik af Bergsjø ved
Sponebækkens Udløb.
30. Hovland. Udt. liavlann. — Hofland DN. I 146, 1323.
[Howelandh DN. XIII 726, 1538. Hafflim (!) NRJ. I 28, 1514.
Haffland NRJ. IV 89, 1528. Hoffland NRJ. IV 385, 1528. Hofflandt
NRJ. IV 585. 1542]. Hofflanndt St. 184 b. Hofflannd 1578. 1593.
Hofflanndt 1604. Hofflannd 1617. Hofland 1668. 1723.
Se Norderhov GN. 140.
31. Oren. Udt. øren. — Øre NRJ. IV 89, 1528. [Ørenne
NRJ. IV 585, 1542], Ørenn 1578. 1593. 1617. Ørrenn 1604. Ørren
1668. 1723 (2 Opsiddere).
Kau paa Grund af Tonelaget ikke være fuldt identisk med det
sedvanlige Gaardnavn Øren (udt. øi’ra, ø’ra, ø’reri), der kommer af øy r r f. «Øre,
Banke af jernholdig Grus og Sand» (se Lier GN. 10). Heller ikke kan det
være et oprindeligt Aur vin (Øy r in), saaledes som Auren i Norderhov
GN. 131, idet de sikre vin-Navne i denne Egn efter lang første Stavelse
opviser Udlyden -e (jfr. Spone GN. 29, Hære GN. 75). Formen Ørenne af
1542 henviser til et Øy r in ni, bestemt Dativ af øyr r. Jfr. GN. 35. Øren
ligger ved en Bæk (Ørenbækken), der løber ud i Bergsjø; lige nedenfor ligger
Sponeviken, der er grund og stenet.
31.2. Askengen. Udt. äskænga.
31.3. Stein. Udt. stæin.
Vel snarest opkaldt efter et Fjeld.
32. Sønsteby. Udt. sý’nstebý. — a Synzstaby DN. VI 322,
1371. Synsteby NRJ. IV 89,’1528 (3 Gaarde). [Ffynsteby (!) NRJ. IV
583. 585, 1542]. Sønstebve 1578. Sunsteby 1593. Sundstebye 1604.
Vi,Vi,Vi. 0- Sunstebye 1668. 0. Sonstebye 1723 (2 Opsiddere).
Jfr. Nes GN. 3.
33. Sønsteby mellem. — Meddel Sunstebye 1668. Mellum
Sonstebye 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
