Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. MODUM
•229
ortnamn 1,3 S. 10). Ligesaa paa Island: Smjörhólar etc. Smor som
første Led i Navne ansees for at betegne noget fordealgtigt, indbringende:
se Indl. S. 39 og Bd. I S. 83. Dette kan dog neppe overalt være den
oprindelige Mening af Ordet. Muligens sigter det tildels til fedtagtigt
Jordsmon: se under GN. 73 samt 0. Eker GN. 26. I andre Tilfælde tør
Forklaringen være den, at Betalingen eller Afgiften har været erlagt i Smør: se
Fritzners Ordbog under laup r og sml. oldn. laupsland «saa meget Jord,
at deraf betales en lau pr smørs i Landskyld eller Jordleie», Folkespr.
laupejord om en Gaard, hvis Matrikelskyld er en Løb Smør eller mere,
laupe-skyld og smørskyld (smorleiga) om Jordskyld, beregnet efter Løbe Smør, det
ældre Løbbøl som Matrikelskyld (jfr. Smørbol i Aasnes GN. 42).
74. 14. Gaasevjen. Udt. g&s&vjua.
75. Hære. hære. — a Hærini DN. VI 156, 1332. a Hærenæ
DN. I 588, 1409. Hæræn NRJ. IV 88, 1528. Hæyren NRJ. IV 28,
1415. Herrenn 1578. Herre 1593. [Hære JN. 359], Hærrenn 1604.
1617. Herren 1668. 1723 (3 Opsiddere).
Samme Navn er Hæren i Tune Sml. og Hæri i Lyster: se Bd. I S. 302,
hvor *Hærvin forklares af Elvenavnet Hær a (egentlig: den graa, af hår r
«graa»); jfr. NE. S. 113. Gaarden i Modum ligger ved en Bæk. Jfr. 0. Eker
GN. 185.
76. Skinstad. Udt. sjinnsta. — Skindestadt 1578. 1593.
Skinndestadt 1604. Skindstad 1617. 1668. Schinstad 1723 (2
Opsiddere).
Navnet findes ogsaa i Nes Hdm. GN. 33 (a S k i n s ta d h o m 1434) og
paa 0. Toten GN. 198; desuden er Skjenstad i Malvik og Skjemstad paa
Inderøen samme Navn. I Bd. III S. 51 opstilles den Formodning, at det er
identisk med Skinnastaðir paa Island (allerede nævnt i
Sturlunga-saga), og at første Led er et * s k i n n i, ældre Form for skinnari m.
«Garver, Bundtmager», der oftere bruges i Gaardnavne.
76. 4. Kaggevoldstykket. Udt. Ica g g evål Istylçfce.
Efter Sæteren Kaggevold. Se GN. 77.
77. Kaggestad. Udt. Jcdggesta. — Kogestad NRJ. IV 383,
1528. [Kagesta NRJ. IV 574, 1542], Kagestadt 1578. 1593.
Kaggestad 1604. 1617. Kagestad 1668. 1723.
Samme Navn i Nerstrand og GN. 94 nedenfor. I Bd. IV, 1 S. 84
forklares dette Navn, ligesom Kaggerud i Vaage GN. 179, af Mandstilnavnet
kagg i (K. Rygh S. 33). Imidlertid synes de hermed sammenhørende Navne
Kaggevold (se GN. 76,4) og Kaggefoss (GN. 74,31, efter Kaggefossen ved
Modums Bad, dannet af Snarumselven) nærmest at henvise til Appellativet
kagge m., ogsaa kagga f. = kage ni. «lav Busk» (tildels udt. kave, kavå). Af
dette Ord lader sig ogsaa forklare Kaastad i Ullensaker GN. 49 (i
Kaglia-s t a d h o m RB.), Kovestad i N. Fron GN. 130, (udt. Tcåvåsta), Kovestad i
Lier GN. 118 (i IC ag li astadum RB., tidt. havesta), hvilke alle i PnSt.
S. 151 f. udledes af et Mandsnavn Kag i, der forekommer 1 Gang. Ligesaa
forklarer jeg heraf Koggestad i Opdal Busk. GN. 57 (ogsaa skr. Kaggestad),
oprindelig altsaa *Koggustaðir. Betegnelser for Trær, Buske og Planter
forekommer ogsaa ellers undertiden i Sms. med -staðir (jfr. f. Ex.
Sandsvær GN. 93).
78. Haugerud. Udt. liauerü. — Hawgarud DN. III 671, 1478.
Hougerudt St. 183. Hagerudt 1578. Hougerudt 1593. Hougerud
1668. 1723 (2 Opsiddere).
Haugaruð, Haugrydningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
