Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. MODUM
•231
85. Grøterud. Udt. grø’terü. — Grødherødh DN. IV 788, 1516.
Griotervdb NRJ. IV 88, 1528. Grøtterudt 1578. 1593. Grødterudt
1604. Grøterud 1668. Grøtterud 1723.
Grøterud er almindelig Grjótruö, sms. med grjót n. «Sten»: se
Aadalen GN. 16. Da Gaarden ligger ved en Bæk og Grunden ikke er stenet
(men næsten bare Lerjord), maa her udledes af Elvenavnet Grjóta: se
NE. S. 79.
86. Haraldsrud. Udt. lidrralsrü, — Harelsrud 1668.
Harals-rud 1723.
Af Mandsnavnet Har aldr (PnSt. S. 116).
87. Brones. Udt. broenes. — Brungunes DN. VI 156, 1332.
II 244, 1348. Brunganes RB. 98. Bruggunes DN. II 158, 1331 (?).
Brugeness NBJ. IV 88, 1528. Bruneß St. 184 b. Brunnis 1578.
Bruuennis 1593. Brunnis 1604. Brunes 1617. 1668. 1723.
Forklares i NE. S. 24 af Elvenavnet Brunga, der Andes i Klæbu:
Brones ligger ved en liden Bæk. Elvenavnet stilles igjen sammen med * Br ugga
i det forsvundne Bruggunes og i Brunkeberg, tidligere skr. Bruggu-,
Brunga-, Brunko-; jfr. Formerne fra 1331 og 1528 af vort Navn.
Rimeligvis har der dog aldrig existeret noget Elvenavn *Brugga, men
Bruggunes er opstaaet af Brungunes (tildels maaske under IndAydelse af
Dissimilation). Da Brones strækker sig til Snarumselven, synes det
rimeligst, at denne Elv, og ikke den omtalte ubetydelige Bæk, har baaret Navnet
Brunga. Herved bliver ogsaa Anvendelsen af Ordet «Nes» forstaaelig.
Til Formen Brones sml. Brungmarken i Klæbu GN. 34, 2 (ved Elven Brunga),
udt. bro’nmarJça.
88. Kjølstad. Udt. Jçølsta. — Kolstad NRJ. IV 88, 1528.
Kiølstadt 1578. 1593. Kiøllstadt 1604. Kiølstad 1668. 1723.
Der synes ingen tilstrækkelig Grund at være til ai skille dette Navn fra
Kjølstad i Borge, Aas, Urskog, Nes Rom. og 0. Toten, hvilke alle ved sine
ældre Former henviser til et Mandsnavn *Kjóll (*Kjóli). Det samme
gjælder for Kjelstad i Enebak og Grong, hvilke — tilligemed Gaarden i Modum —
i PnSt. S. 248 f. stilles til Mandsnavnet Þjóðolfr (nu Kjølv, Kjøl, Kjøle).
88,3. Skinnerud. Udt. sjinnarii.
Navnet forekommer A. St. i Smaalenenes og Kristians Amter.
*Skinnara-ruð, af skinnari, m. «Garver, Bundtmager».
88,5. Kjæmperad. Udt. Jçæmperii. — Kemperudt 1578.
Kiemperød 1593. Kiempperudt 1604 (brugt af Fru Anne Skinkel).
Kiemperud 1668. Kimperud 1723.
Ogsaa GN. 111,13 (nyt) og 0. Eker GN. 202,7. Første Led er vistnok
Plantenavnet kjempe = kampe m. «plantago media», saa benævnt efter en
Børneleg, hvori den anvendes; heraf udledes i Bd. XVI S. 143 Kjernplieien i
Mo GN. 26.
88,8. Haslerud. Udt. hasslerú.
Se Sigdal GN. 194.
88, 9. Badstuløkken. Udt. ba sstidøkka.
88, 14. Sutrimark. Udt. siVttrimark (-mærk). — [Ogsaa skr.
Utrimark].
Kanske nedsættende Navn, dannet af Verbet sutre. Er en lavlændt Mark,
der tildels oversvømmes af Storelven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
