Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
236
BUSKEIÍUDS AMT
107, Aamot. Udt. å’mått. — Aamoth NRJ. IV 88, 1528.
Amot NRJ. IV 384, 1528. Affmodt 1578. Amodtt 1593. Ammodt
1604. Aamodt med Øde Ørud, Gußestad, Presterud, Langseter og
Øvre Seter 1668. Aamodt 1723.
Ligger ved eu Tverelvs Udløb i Henoa, deraf Navnet («Elvemøde»). —
Ørud er GN. 108. Gußestad er Br.-No. 5, Presterud GN. 108,11. Langseter
og Øvre Seter har været Sætre, den første maaske ved Langsjøen paa Grænsen
af Snarum Sogn (jfr. dog Folkespr. langsæter om langt bortliggende Sæter,
modsat heimsæter); se Langesøe under «Forsvundne Navne».
[107,5. Justad. Udt. ju’ssta. — Gyørdstad NRJ. IV 384,
1528. Giørstadt 1578. Giulistadt 1617 (da brugt under Aamot).
Gußestad 1668 (under Aamot)].
Justad (udt. ju’ssta) er ogsaa Navn paa GN. 61 og 82 i Lier. Den ene
af disse Gaarde er oprindelig Øyjulfsstaöir, den anden ígulsstaðir.
Gaarden i Modum maa være af forskjellig Oprindelse fra begge disse. Den
ældste Form henviser til Mandsnavnet G y r ð r (ikke opført i PnSt.). Det
nuværende Navn Gjurd, der mest bruges paa Østlandet ogr der udtales jul
(skrevet Gjur, Jul), er vistnok flydt sammen af Gyrðr og I gull, Formen
Gußestad gjengiver vistnok Udtalen jussta og skyldes maaske GN. 47, der i
samme Matrikel skrives Gusestad. Bortfaldet af l har mange Sidestykker;
jfr. t. Ex. PnSt. S. 142 Anm.
107,6. Gravermoen. Udt. grävermön.
Sæter ved en Tverbæk til Henoa. Maa have været eiet af en Graver
(Ordet udtales graver, hvor det betegner en Graver ved en Kirke, ellers gravar).
108. Øde-Rud. Udt. øVw. — Øderudt NRJ. IV 384, 1528.
Øderødt 1578. Øde Ørud (under Aamot) 1668, Ødderud 1723.
Jfr. GN. 111.
108, 11. Præsterud. Udt. præ’strü. — Prestervt NRJ. IV 384,
1528. Presterudt 1578. 1617 (da brugt under Aamot). 1668.
Hyppigt Navn paa Gaarde, der har været beboet af en Præst eller hort
til en Præstegaard. Bruget har vel hørt til Præstegaarden.
109. Ton. Udt. ton. — Twn (i Udgaven Ton) NRJ. IV 88,
1528. [Twn NRJ. IV 384, 1528], Thum (!) 1578. Thuonn 1593.
Thuenn 1604. Thoenn 1617. Toen 1668. 1723 (4 Opsiddere).
Tún n. «Tun», i gamle Navne snarest om indgjerdet Jord: se Indl. S. 82.
109.2. Svingen. Udt. svingen.
Hyppigt Navn fra nyere Tid. Vel altid efter Beliggenhed ved en
Vei-sving (Bd. I S. 48). Svingen i Gol ligger saaledes efter Mehlum ved en
Sving af Veien.
109.3. Tomasrud. Udt. tammåsrü.
Navnet Thomas forekommer allerede omkr. 1200 (PnSt. S. 247).
109,9. Gata. Udt. gdta.
Gata eller Gutu er et hyppigt Navn. Gata f. «Kjørevei med Gjerde
paa Siderne»; allerede i gammel Tid anvendt som Gaardnavn.
109,18. Laupet. Udt. lau’pe.
Se Indl. S. 64. Ligger ved Snarumselven. Her er bråt. Jfr. Br.-No.
29 Laupdalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
