Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
BUSKEIÍUDS AMT
Samme Navn er Skeidiolf, Skeidiof, nu Skjøl i Sande Jb. GN.
105—107, samt rimeligvis Skea i Sørum GN. 15, skr. Skæidiof RB. 560,
og Skee i Bohuslen, der ligeledes i MA. skrives Skeidiof. Derimod er
Skjøl paa 0. Toten GN. 157. 158 forskjelligt (skr. i S køle RB. 308). Som
Grundform er at opstille *Skeiðiholf, hvis sidste Led - h o 1 f er en
Sideform til oldn. hval f, hvolfn. «Hvælving», Folkespr. kvelv, kvolv, kolv
n. «Hvælv, noget hvælvet». Forandringen af -hol f til -of har Sidestykke i
Navne som Bjørguf (Bjorguv) = Bjørgulv, Brynjuf = Brynjulv. Som saa
mange andre Lydforandringer har den ikke overalt formaaet at trænge
gjennem: medens Skea og Skee forudsætter tidligt Bortfald af 1, henviser Skjøl
til den gamle Form. Jfr. ogsaa Bd. I S, 338 f. om Herredsnavnet Rygge.
Første Led i *Skeiðiholf er det i Gaardnavne (som Ski i Kraakstad)
oftere forekommende *skeiði n., afledet af skeið n. «Bane til Kapløb
eller Kapridning, Jord- eller Landryg, som danner en naturlig Vei, Kjørevei
mellem Agrene paa en Gaard». Betydningen af Gaardnavnet er rimeligvis:
Hoide, anvendt til Kapridning; jfr. Skjesol i Aasen GN. 72. 73 af
*Skeiðis-hóll (hóll «randagtig Høide»). Mindre rigtig er vistnok den i Bd. II S.
248 givne Forklaring (af Folkespr. kvelv m. «Hulning, rundagtig Fordybning
mellem Bakker eller Bjerge»).
62. 2. Kirke-Aas. Udt. tørkås. — Kirkeaaß St. 84 b.
Kirch-aaß 1661. Kirckaas 1723.
Strøm S. 257 anfører et Sagn om, at Bergs Kirke tidligere skal have
staaet^paa denne Gaard, som deraf har faaet sit Navn. Rimeligvis stammer
dog dette fra, at Gaarden har været Underbrug under Aas (GN. 64), men
eiet af Bergs Kirke (jfr. «Momenter til en Beskrivelse over Eker» S. 41).
63. Aas søndre. Udt. as. — Aass NRJ. IV 75, 1528 (5 Gaarde,
desuden 1 Gaard Sinsteaass). [Aaß NRJ. IV 326, 1528], Aaß 1578.
1593.Vi,Vi,Vi,Va. Aaß 1661. Aass 1723.
64. Aas mellem. — Aaß mellom 1661 (2 Gaarde, vistnok denne
og følgende Gaard). Aas 1723.
65. Brødre-Aas. Udt. brø’rås (synes alm. blot kaldet Aas).
—-Brodoraas RB. 88. 90. Broersaaß 1578. Brødreaäs 1723.
Navnet sammenstilles i Thj. VSS. 1891 S. 167 med Brøraas i Lyngdal
og med Brørs paa Namdalseidet (skr. Brødreaas omkr. 1520). Hermed
sammenlignes videre Brødremoen i Eidsberg, Brørby i Jevnaker, Brørvik i Bruvik,
Brørhaugen i Hosanger, idet det bemerkes, at de fleste af disse Navne vistnok
har sin Grund deri, at Gaardene eiedes af Brødre i Fællesskab, men at nogle
ogsaa kan forklares af Brugen af «Brødrene» om parvis liggende Fjelde og
Skjær. Ingen af disse Opfatninger synes mig dog rigtig for den her
behandlede Gaard, idet de ikke forklarer Navnets ældste Former, der har Gen. Ent.
i første Led. Forholdet er her ganske det samme som ved Brørby i Jevnaker
GN. 152, der i sine to ældste Former (af 1578 og 1604) lyder Broderby. Denne
Gaard har ganske vist engang hørt sammen med GN. 151 Nøkleby og GN.
153 Nordby og er opstaaet ved Arveskifte af en større Fællesgaard, paa
samme Vis som Brødre-Aas utvilsomt er udskilt fra GN. 64 og overdraget en
yngre Broder af dennes Eier. Denne Art af Navnegivning gjenfindes ogsaa i
senere Tid. Saaledes er Søster-Moum og Broder-Moum i Borge Sml. opstaaet
ved Arveskifte af Gaarden Moum omkr. 1880. Herefter synes det rimeligt,
at Formen Brør- (Brødre) i Brørby og Brødre-Aas ikke er den gamle Gen.
Flt. b r œ ð r a, men Gen. Ent. b r œ ð r, en Sideform til b r ó ð u r.
66. Aas nordre. — [j nørdhzta Aase j sydhre stoghunne DN.
XV 46, 1424], Aaß nørdre 1661. Aas 1723.
67. Tobias-Aas. Udt. tåbbisås. — Aas 1723 (2 Opsiddere).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
