Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. ØVRE EKER
263
68. Ødegaarden. Udt. ø’gålen. — Speren lille 1661. Lille
Spæren 1723.
Jfr. GN. 52, livortil Gaarden har været Underbrug. Jfr. Nes GN. 56, 3.
69. Grefsrud. Udt. grce’ffsrü. — Grefsrud 1661. 1723.
Se Hole GN. 83.
70. Gorud. Udt. go’rö (ogsaa opgivet go’rö). — Guerød 1626.
Gurre 1661. Goerud 1723.
Samme Navn som Goro i Høland GN. 19 (udt. ýð’VÓ), der i 1666
skrives Gaarnd, i 1723 Gorud. Det er maaske sms. med et Mandsnavn, der 1
S. Gudbrandsdalen heder Goen, i Numedal Goe, i MA. Goðini og Goðin
(1 Gang ski-, Gudin), vistnok en Overførelse af det angelsaksiske Godwine:
se PnSt. S. 92. Sidste Led er r u ö, der i Udtalen er forandret ved
Assimilation (jfr. Modum GN. 145).
71. Haugset. Udt. htfJcJcset. — Housett 1578. Hougsett 1626.
Hogßedt 1661. Hogset 1723.
Gaarden ligger paa en Skraaning, men ikke paa nogen Haug. Vistnok
oprindelig Haukssetr, sms. med Mandsnavnet Hau kr: se PnSt. S. 118.
Hvor Haugset udtales hau-, er det sms. med li au gr «Høi». Den vildledende
Skrivemaade Haug-, Hog- af Navne sms. med H a n k r findes allerede i MA.
Samme Udtale som her har Haugset i Søkkelven: se Bd. XIII S. 142.
72. Røren. Udt. rø’ren [opgivet rør’n], — i Røyrini DN. VI
336, 1375 (søndre og nordre Gaard). III 361, 1388. RB. 91 (nordre
Gaard), i Rørine (vestre) DN. IV -424, 1389. [Røren DN. VIII 846,
1533]. Rørene DN. VII 793, 1541. Rørenn St. 82. 1578. Røren
1593. 1621. 1661. Rørren 1723.
Røyr(v)in, sms. af vin og r øyr r m. «Rør, Siv». Gaarden ligger
høit ved en Bæk, bestaar af mager Sandjord, har ingen Stenrøser (hvorfor
ikke kan tænkes paa r øy r r «Stenrøs»).
73. Sem. Udt. scemm. — a Sææm DN. IV 520, 1400. 638,
1439. Sæem NRJ. I 28, 1514. Szem NRJ. IV 75, 1528. [Sem NRJ.
IV 331, 1528. JN. 95. 415], Sembs Hovedgaard (da under Kronen)
1661. Semb (Sædegaard) 1723.
Gaarden ligger ved Vestfosselven langt fra Fiskumvaudet og kan
saaledes ikke komme af S æ h e i m r (Søgaarden), saaledes som næsten alle de
34 Gaarde, der nu bærer Navnene Sem, Seim, Siem, Sæm, Søm, Sim: se Thj.
VSS. 1891 S. 228 ff., hvor der anføres 3 Gaardnavne, som ikke kan forklares
paa angivne Maade, nemlig Sem paa Eker, Sem (udt. sjbm) i Grong (jfr. Bd.
XV S. 293) og Siem i Vaage (jfr. Bd. IV, 1 S. 72). Den rigtige Forklaring
af Gaarden paa Eker er givet af Strøm S. 262: «Den største og fornemste
[Gaard paa Eker] er Semb, som og kaldtes Sedemb, eller maaske rettere
Sædheim (da Grunden er meget frugtbar).» Som Grundform er at ansætte
*Sæðiheimr (eller muligens ®Sæðaheimr), afsæði n. «Sæd, Frø’, Grøde»,
Folkespr. sæde. Gaarden tilhørte Kronen, indtil den i 1541 blev tilskjødet
Befalingsmanden paa Akershus Peder Hansen Basse, hvis Sen imidlertid i
1602 atter maatte afstaa Godset til Kronen. I 1675 blev det solgt og mistede
efterhaanden sin Skattefrihed og sine adelige Privilegier (Strøm S. 242 f. og
S. 262 f., Kraft2 II S. 177, Vibe S. 261 f.). Efter denne Gaard har
Sems-fjerdingen Navn.
73,4. Tangelokken. Udt. tangeløJcka.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
