Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. ØVRE EKER
265
78.3. Skjolden. Udt. sjø’ll’n. — Sschiolden (en Skog) DN.
VIII 512, 1523.
Bestemt Form af skjold r m., Skjold. Som Gaardnavn findes
Skjolden ogsaa i Sem, Lyster, Nesset og som Pladsnavn i Gjerpen. Ordet er
desuden hyppigt som Gaard- eller Pladsnavn i den ubestemte Form (Skjold), i
Dativform (Skjelde, Skjelle, Skille), i Flertalsformen Skjolde (ubestemt) og
Skjellan (bestemt). Endelig forekommer det oftere som Navn paa Fjelde,
Skjær og Grunde i Sjøen. Herved betegnes da en skjoldlignende Flade,
tildels maaske ogsaa en Piet, som skiller sig ud fra Omgivelserne (sml
«Skjolder» i Tøi o. lign. og det af Ross fra N. Telemarken anførte sjøllar om
dyrkede Marker eller Markflekker). Forskjelligt fra det her behandlede Navn
er Skjolden i Askim og Hobøl, der er Skjald vin, en Sms. af skjoldr
og vin. Se Bd. I S. 47.
78,5. Evjen. Udt. &vja.
Se Gol GN. 18,1. Her overalt om en stille Bæk, som stiger og falder
med Storelven.
78. 16. Hadstuløkken. Udt. basti’døMa.
Folkespr. badstova «Tørrehus for Korn», af oldn. baðstofa
«Bade-stue» (jfr. Etym. Ordb. under Bad I).
79. Hon nedre.
Kaldtes tidligere Nordre Hon: se GN. 78.
[79, 12. Engerud. — Æingiarud RB. 90. Eingærvd (Ødegaard
under Nordre Hon) DN. VIII 513, 1523].
Af eng f, Eng.
[79, 20. Hellefoss].
Egentlig Navn paa den af sit Laxefiske bekjendte Foss, Denne kaldes
Hellefoszen DN. VIII 34, 1386, Hillefaass JN. 349. Efter førstnævnte Sted
dreves Laxefiske af Nordre og Søndre Hon i Fællesskab med Præstegaarden fra
gammel Tid af saavel i Hellefossen som i Heinevarpet (ved Honselvens Udløb
ligeoverfor Haugsund) «nedenfor Helgehus eiger». Jfr. Helgehus grinde
DN. XIII 100, 1465 (grind = Ramme, som Fiskegarnet bredtes over), nær ved
Strengehus velde (Hus, hvor Fiskeredskaberne forvaredes, af streng = Reb,
hvormed Fiskeredskaberne trækkes op af Vandet). Efter Strøm S. 256 f.
kaldtes en Sandhøi ved Sundet (nær «Capitel- eller Capel-Bakken») paa hans
Tid endnu Helgahus, hvilket bestyrker hans Mening, at her engang har staaet
en geistlig Bygning. Forholdet belyses ved det analoge Exempel fra
Helgahus i Faaberg, hvor tidligere stod et Kapel, i hvilket der holdtes Mes se paa
den Tid af Aaret, da det rige Lagesildfiske foregik. Det synes ikke at kunne
betviles, at Helgahús («det hellige Hus») har været et saadant lidet Kapel,
skrivende sig fra den Tid, da Laxefisket tilhørte Haugs Kirke (jfr. det af
Strøm S. 195 citerede kongelige Gavebrev af 1350), og da Navnet Hellefoss
efter al Rimelighed hører sammen hermed, bliver det at forklare som Hel
gi-fors, den hellige (til Kirken hørende) Foss. Ogsaa Hellerud, der efter DN.
VIII 563, 1523 var en Ødegaard under Nordre Hon, har vel samme Oprindelse.
80. Stuverud. Udt. stuverü. — Stufwrud RB. 32.
Stuffe-rudt 1578. Stuffuerød 1593. 1621. 1661. Stubberud 1723.
Navnet forekommer ogsaa ellers og er ensbetydende med det hyppige
Stubberud: stúfr m. = stubbr, stubbi «Stump, Træstubbe» (Indl.
S. 79 f.).
81. Humlebæk. Udt. liommlebælik. — Humblæbæk RB. 88.
Homblebeck 1578. Hummelbeck 1593. Hommelbeck 1626.
Hommel-bech 1661. Homlebeck 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
