Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. 0VKE EKER
273
Samme Navn er Bakstval i Sandsvær GN. 96 (udt. baJcst-, baJcste-) og
Bakstvaal i Vaale GN. 112—114 (i Bastualom RB. 72). Bastvålen findes
som Stedsnavn i Östmark Sogn i Vermland. Da de ældre Former intet k
opviser, maa dette her — som oftere foran s med paafølgende Konsonant —
være senere tilkommet. Navnet er da vistnok sms. med bast n.: Bast
anvendtes i ældre Tid langt mere end nu til Taugverk; jfr. gammelsvensk
bastskogber «Skog, hvorfra man henter Bast» (se Bd. VI S. 97, II S.
244). Sidste Led er vaal m., der i Navne bruges om Jord, ryddet ved
Brænding (se Indl. S. 84), og som sidste Led ofte svækkes til -val. Den hyppige
Skrivemaade -vold beror paa Misforstaaelse.
119. Bollerud. Udt. bølleru. — Ballerudh NRJ. I 28, 1514.
Bollerud 1593. Bolderød 1621. Bollerød 1661. Bollerud 1723.
Gaardnavnet Bollerud (Bollerød) findes videre i ld, i Nes Rom., Biri og
Sem; jfr. ogsaa Boll a r ud i Borre, anført RB. 69. Det er sms. med
Mandsnavnet Boll i: se PnSt. S. 46. Formen i NRJ. kan bero paa en Forvexling
med Gaardnavne dannede af Mandsnavnet B a 1 d i (som Ballerud i Bærum
GN. 12), men staar vel snarest i Forbindelse med Tilbøjeligheden til at
forandre o til a foran 1 med efterfølgende Konsonant, hvilken Forandring er
trængt gjennem ved flere med Bolli sms. Navne (se Thj. VSS. 1891 S. 163).
120. Kolkinn. Udt. JcøllJçinn (ogsaa opgivet -Içenn). —
Kol-kind 1593. Kolchiøn 1661. Kolckinn 1723.
Se Hole GN. 87.
121. Skarud. Udt. sfcarü (ogsaa opgivet skarú). —
Schare-rød 1661. Sckarud 1723.
Om første Led se GN. 64. 55 Skara. Navnet forekommer ogsaa i
Skedsmo GN. 64 (udt. ska’rú).
121,2. Sundhaugeu. Udt. sunnhauen.
Ligger ligeoverfor GN. 115,10 Sundet.
122. Raaen nordre. Udt. r a en [opgivet ra’en], — i Rodhonne
DN. V 232, 1380. a Rodhene, Rodhone DN. V 230, 1382. i Roddonne
(sonste) RB. 88. i Rodhonne (mellemste) RB. 91. i Rodonne (nederste)
RB. 1. Rodhonne DN. V 636, 1473. a Rodan DN. V 739, 1519.
Rodhen NRJ. IV 74, 1528. [Midrodhen NRJ. IV 74, 1528. Raadhe
NRJ. IV 330, 1528], Raaenn St. 81. Raadenn St. 82 b, Raenn
1578. Raaenn 1593.7i.7i,Vi- Raenn 1621. Raaen nedre 1661.
Raaen 1723.
Gaardnavnet forklares i NE. S. 195 af et Elvenavn *Roöa (*Hroöa),
der ellers ikke er paavist, medmindre Raadaaen (Bielv til Laagen i Dovre)
oprindelig har lydt saaledes (NE. S. 184). M. Olsen antager, at et Elvenavn
*Hraða (egentlig: den jaske, af hraðr «hurtig») ligger til Grund for
begge (Arkiv for nord. Fil. XXII S. 109 ff.). Dette maatte da være et ældre
Navn paa Delerelven, der imidlertid synes at have baaret et andet Navn (se
GN. 148). Det er ogsaa lidet rimeligt at adskille det her foreliggende
Gaardnavn fra andre ligelydende, ved hvilke et Elvenavn ikke kan ligge til Grund,
som GN. 190 i Krødsherred og GN. 206 i Nore. Rimeligvis er i R o ð u n n i
bestemt Dativ af et Appellativ *roöa f. «Rydning», svarende til det i
svenske Stedsnavne forekommende -låda (ensbetydende med -ryd, rod, -rud),
gammelsvensk rnjia f. «ryddet Jordstykke». Jfr. Bd. VI S. 394.
Gaardnavnet forekommer videre i Modum GN. 92 og Vaale GN. 139 (Borre GN. 60),
beggesteds udt. raen. Jfr. ogsaa Hol GN. 45, hvor Udtalen er rø’o eller rö’o.
123. Raaen mellem. — Raaen mellom 1661. Mellum Raaen
1723.
Rygh. Gaardnavne V.
18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
