Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13. ØVRE EKER
275
129. Krekling. Udt. TcrælcMing. — Kregling paa
Fiskum-stranden DN. VIII 803, 1542. Kregelin DN. VIII 797, 1542.
[Kreg-lingen DN. VIII 797. 802. 804, 1542], Kreckeling 1578. Kræckling
1593. Krechling 1621. Kregling 1661. Kreckling 1723.
Samme Navn i Foldereid GN. 2, der dog i Udtalen (kre’klingan), og de
ældre Skriftformer opviser Flertalsform. Er ligefrem Plantenavnet krekling
«empetrum nigrum». Om denne Plante bemerker Strøm S. 87, at den
nordenfjelds er almindelig, men paa Eker temmelig sjelden. Plantenavne bruges
ogsaa ellers som Gaardnavne, f. Ex. Bortn (bnrtn «Bregne», se Bd. XIV S.
276) og Turter (Flt. af Plantenavnet turt, se Bd. II S. 103); ligedan vel
Fintoppen Norderhov GN. 84,4 (finntopp = finn «nardns stricta»), Det kan
neppe være tvilsomt, at det svenske Gaardnavn Kräcklinge er identisk med
det norske (Hellquist, Ortnamn paa -inge S. 73 f. opfatter det derimod som
Slegtsnavn til det gammelsvenske Personnavn Kraki).
130. Yegu. Udt. ve gu. — a Vighaugum DN. IX 150, 1343.
Viighaughar DN. IV 491, 1396. Vigaug NRJ. IV 74, 1528, Weggou,
Wego DN. VIII 849, 1558. VVege 1578. [Vego JN. 413], Wego
1593. Wegaae 1621. Wegaa 1661. Wegoe 1723.
Formeu af 1396 Vighaugar henviser til en Sms. af vig n. «Kamp,
Drab» og haugr ni. «Høi»; jfr. Vigstein i Nannestad og se Bd. XVI S. 36.
Under Hensyn til Udtalen sammenstilles i Bd. XV S. 311 Vegu med Veglo
i Overhallen, idet der formodes en Aflydsform vig- (med kort Vokal) til
gotisk veihs «hellig» og oldn. vé n. «Helligdom»,
130, 1. Pinsle. — i Pinslom RB. 91. Pinsle Ødegaard DN.
VIII 849, 1558.
Samme Navn i Nore GN. 218 og i Sandeherred (i Pi slum Fornm. s.
IX S. 56), Sørkedalen i Aker (i Pinslum i Surk n dale RB. 301) o. fl.
St. Vistnok «nedsættende Navn» (se Indl. S. 39), Flt. af pi(n)sl f., Pinsel.
Jfr. Bd. II S. 124, IV, 2 S. 110, VI S. 281.
131. Spisliøl. Udt. spø’ssøl. — Jfr. Þoron spiizsillæ DN. III
243, 1359. Spisholle DN. VIII 849, 1558. Spettholl 1578.
Spidz-holl 1593. Spisholt 1621. Spißholt 1661. Spisholt 1723.
Er vistnok samme Navn som Spishole i Ramnes GN. 67, 2, skr. i
Spetz-h o 1 o RB. 204. A. Kjær (Bd. VI S. 137) angiver Udtalen af dette
Gaardnavn som spi’ssöle og oplyser, at Gaarden paa Eker ogsaa udtales spø’ssäl
og spéssJlølt. Han antager en Grundform *Spætshola, af spætr m.
«Hakkespet» og hola f. «Hulning, Fordybning»: Hakkespetten bygger i hule
Trær. Hermed kan sammenlignes det oftere forekommende Gaardnavn
Kráku-reiðr (jfr. Bd. VI S. 205). Den i Bd. VI S. 445 alternativt opstillede
Forklaring synes mig mindre rimelig.
131.4. Sæteren. Udt. sé’tera.
131.5. Korsbakken. Udt. JcarsbakJcen.
Her er indhugget et Kors i Berget, som merker Grænsen mod Sandsvær
(O. R.). Jfr. Strøm S. 3: «I Øvre-Korsbakken midt paa Almeenveien, som
gaar fra Kongsberg til Eger, ere de sædvanlige Mærker af 2 Hamre i Kryds
udhugne, som man kalder Schlegel med Eisen.» Efter Essendrop, Beskrivelse
over Lier S. 197 indhuggedes Kors til Betegnelse af Grænseskjel i ældre Tid
i Trær, senere i Stene.
131,7. Kattekleven. Udt. Tcdttehlæiva.
Samme Navn i Børsen; jfr. Kattaas(en), Katteraas, Katteberget o. fl.
Da flere med dette Dyrenavn sms. Stedsnavne aabenbart er meget gamle og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
