Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’310
BUSKERUDS AMT
15. Noste ostre. — Nøsted 1723.
16. Høvik søndre. Udt. hø’vik (?). — i Høuikum (ostre) RB.
96. Heuick NRJ. IV 79, 1528. Høuigk 1578. Høuig
1593.Vs,Va-Heuig 1617. Høvig 1723.
Navnet forekommer oftere og udtales ikke sjelden hé’vik, saaledes som
— efter et par af de anførte Formers Vidnesbyrd — ogsaa maa have været
Tilfælde her. * Høyvik, af høy n. «Hø». Se Bd. II S. 131. XIV S. 3
samt under «Forsvundne Navne» i N. Eker.
17. Høvik nordre med Jensvold og Yitbank. — *) Høvig 1723.
2) Udt. jatnnsvåll. — Hiænsual NRJ. IV 79, 1528. Jenssuold 1593.
Jensvold 1723. s) Udt. vittbanlc. — [Ogsaa skr. Hvitbank],
2) Samme Navn er Jensvold i Bodin Sogn (Hiels n’oller AB. 92) og
Jensval i N. Land GN. 37 (Hiemsuoldt 1578); sml. ogsaa Hjensegg (Jensfgg)
i Trøgstad GN. 58 (Hialmsængh RB. 183). I alle disse Navne opfattes
første Led nu som Personnavnet Jens, medens det i Virkeligheden er Hjalms-,
Gen. af hjalmr m. «Ståk (af Hø, Halm eller Korn)», dernæst overført om
stakformet (eller hjelmformet) Høide: se Thj. VSS. 1891 S. 191 ff. I de
anførte Navne foreligger vistnok Betydningen «Ståk (med Tag over)»; hvor sidste
Sammensætningsled er -stad eller -set, ligger det nærmest at antage
Mandsnavnet Hjalmr (se PnSt. S. 132).
8) Navnet er nyt. Sidste Led synes at være et * bank m. = banke
«stenet Forliøining, Grunde i Vand»: her hæver Terrainet sig. Den kortere
Form findes i Banken (udt. ba’nken) som Navn paa Smaaparter: se Bd. I S.
43; jfr. ogsaa svensk bank «Høi, Elvebakke». Første Led er uklart. Ifald
Skrivemaaden Hvitbank er rigtig, maa Adj. hvitr «hvid» foreligge.
18. Frydenlund. Udt. frý’denlunn.
Se Norderhov GN. 27, 7.
19. Gilhus. Udt. jœllhús. — Gyllehus NRJ. IV 382, 1528.
Gildhus 1578. 1593. [Gilhuss JN. 417], Gilhuus 1723.
Vel *Gildihiis (af gil di n. «Gilde»), der i DN. IV 112 forekommer
med samme Betydning som g i 1 d i s t o f a, g i I d i s k á 1 i «Gildestue, H iis,
hvori Medlemmer af et Gilde eller en Forening har sine Sammenkomster». Ogsaa
G i 1 d a h ú s, af gildi m. «Gildesbroder» var dog muligt. Jfr. Gildeskaal
(G i 1 d a k á 1 i), Gaard og Herred i Nordland, Gillebu (G i 1 d a b Ú) i Oier,
G i 1 d i s v q 11 r i Ringebu (forsvundet), Gillund (Gildalundr) i Stange,
Gildisvangr i Nærø (forsvundet), Gildistaðir i Jemtland (DN. III
662, 1475).
20. Møisund. Udt. møt sunn.
Ser ud til at være sms. med møy «Mø, ugift Kvinde» og maa isaafald
sigte til, at Gaarden en Gang har været beboet af en saadan; jfr. Møistad i
Vang Hdm., i Grue og i Elverum, Møiland i Andebu (Bd. VI S. 158). Den
ældre Skrivemaade Mjøsund henviser dog til et helt forskjelligt Navn, hvorom
se Sigdal GN. 84: her er et smalt, myragtigt Sund. Da det gamle Adj. mj ór,
mjár, mær «smal» ganske vist ogsaa har havt en Sideform *møyr, tør
man ikke afvise den Mulighed, at Møisund og Mjøsund er identiske Navne;
Mjøsund nævnes af Kraft2 II S. 184 som en Andel af Gilhus, idet det bemerkes,
at der hertil hørte Sundsted over Lierelven.
21. Huseby. Udt. husbij. — [Husabær Heil. manna s. I 396],
a Husaby RB. 94. 215. Hwsaby, Hwsby DN. V 602, 1460. Hwsaby
DN. II 738, 1499. Huseby DN. V 389, 1423. Husebye 1578.
[Huseby JN. 84. 96. 344. 346. 417], Huusseby 1723 (2 Opsiddere).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
