Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. LIER
311
Om Huseby Kirke se under «Nedlagte Kirker». H ú s a b ý r eller h ú s
a-b oe r m. «en Gaards Bygninger» (se Fritzner II S. 102), som Gaardnavn enten:
bebygget Sted (i Modsætning til et nærliggende ubebygget), eller: velbebygget
Gaard, med mange og anselige Huse. Navnet forekommer overalt i Norge.
Paa Huseby boede efter Heil. manna s. (jfr. Storms Mon. hist. Norv. 155—158)
i det Ilte Aarh. den hellige Halvard Yebjørnsøn.
22. Moserud. Udt. masarü.
Ogsaa i Rødenes GN. 58,7. Af mo si m. «Myr», hvilken Betydning
endnu findes i Smaalenenes og Akershus Amter og ligger til Grund for mange
Stedsnavne: se Bd. I S. 17, III S. 421, Indl. S. 67. Strax nedenfor Gaarden
er der en Myr.
23. Aaby. Udt. a lý. — i Abø RB. 94. 181. i Aby RB. 279.
Aaby NRJ. IV 79, 1528. [NRJ. IV 326, 1528. JN. 418], 1578. 1593.
Aabye 1723 (2 Opsiddere).
Navnet findes paa adskillige Steder i det sydlige Norge, tildels i
Formen Aabø. Ab yr, A bær, Elvegaarden: Gaarden, ligger ved Dalselven.
24. Linnes vestre. Udt. liKnnes. — Lindanes RB. 279. 302.
Linnes RB. 94. Lingnes RB. 97. Lyngnes RB. 99 s. Lyndenes DN.
X 182, 1467. Lyndnes, Lindhnes DN. II 738, 1499. Lyndnes DN.
II 773, 1515. Lindeness NRJ. IV 79, 1528. Linness (i Udgaven
Lumess) NRJ. IV 76. [Lindenes NRJ. IV 326. 327, 1528.
Linde-næss NRJ. IV 331, 1528], Lindennes 1578. Lindeneß OC. 100.
Lindnes 1593. Lindisnes JN. 37. Lindnæss JN. 81. 82. [Lindenes
JN. 344. 346], Lindenis 1617. Lindenes 1723.
Jfr. GN. 112 (Linnes søndre), der ligger ved Lierelvens Udløb, medens
Linnes vestre ligger længer oppe ved Lierelven, mellem denne og Dalselven.
Begge Gaarde kan siges at ligge paa et «Nes», naar dette Ord tages i sin
videre Betydning (se 0. Eker GN. 168). I NE. S. 145 udledes Gaardnavnet af
et formodet Elvenavn * L i n a, der findes i Sverige. Dette maatte isaafald være
det gamle Navn paa Lierelven. Denne Formodning synes dog meget dristig.
Den forklarer heller ikke Formen L i n g- (Lyn g-), der henviser til Lind-:
se 0. Eker GN. 89. Rimeligvis er Navnets oprindelige Form Lindanes
(som i RB. 279. 302), af lind f. «Lindetræ», eller muligens Lindines, af
lin di n. «Sted, bevoxet med Lindetrær». At dette Navn saa tidlig blev
udtalt Linnes, er begrundet i de to n’er. At en Udtaleform Lingnes en
Tid-lang har bestaaet ved Siden heraf, uden dog at trænge gjennem, er et Fænomen,
der har mangfoldige Sidestykker.
25. Hvalsengen. Udt. valsænga.
Har vel hørt under GN. 40 Hval.
26. Stillesholmen. Udt. sti’lleshølmen.
Kommer af Familienavnet Stillesen (O. R.). Gaarden har været i denne
Families Eie c. 200 Aar.
27. Kors-Yalle. Udt. TcarsvaUe. — [a Velli Heil. manna s. I
396], i Valium, Vollum (mellem) RB. 96. 255. 302. i Hakavallum
RB. 302. [Walle DN. X 120, c. 1420], Valle NRJ. IV 77, 1528.
j Vollum NRJ. IV 79, 1528. [Voller NRJ. IV 574, 1542], Wolde
1578. Walde 1593. Vi,Vi,Va- [Valler (3 Gaarde) JN. 418]. Walle 1723
(2 Opsiddere).
Vellir, i Villum, Flt. af vqllr m. «Vold». Formen Valle, hvis
Vokal skriver sig fra de oblikve Kasus i Flertal, er meget udbredt. Om
Betydningen af Kors- se Korshorgen i N. Eker. Hakavellir indeholder
Mandsnavnet H a k i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
