Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’340
BUSKERUDS AMT
1545. [Grenien DN. XII 771, 1549]. Greninn DN. V 840, 1551.
Grenin (vestre) DN. VIII 843, 1552. Grænin NRJ. IV 91, 1528.
Grinnj 1578. 1593.Vi,Va. Grinie 1723.
G r ø n i n, Grenin, ældre ’Granvin, af v i n og Trænavnet g r q n f.
Grini forekommer ofte paa Østlandet; samme Navn er Greni i Nes Rom. og
Grani i Nannestad. Se Bd. I S. 65.
9. Grini ostre. — Grinnie 1723.
10. Røken Præstegaard. — Solberrig (2 Gaarde) nu
Præstegaard St. 90 b. [Rogen prestegaard JN. 37. 58]. Røgen Præstegaard
med underliggende Klokkerplads 1723.
Det ældre Navn Solberg (der endnu benyttes af Kraft2 II S. 188)
betyder: solbeskinnet Berg. — Klokkerplads er GN. 11.
11. Røken Klokkergaard.
Se GN. 10. Kaldes ogsaa Solberg lille i Modsætning til Præstegaarden
(Solberg store).
12. Kjekstad. Udt. tøJcJcsta. — a Kiæxstadum DN. V 324,
1408. a Kiagstadum DN. V 355, 1414. Kexstadha DN. V 597, 1459.
(DN. III 338 er falskt), i Kakastadum RB. 110 s. [Kexstad NRJ. I
28, 1514], Kæckstad NRJ. IV 90, 1528. Kogstad 1578. Kegstad
1593. Kiegstad 1617. Kiegstad med Klever 1723.
i Kakastadum hører ikke hid: se under «Forsvundne Navne». Efter
Kraft2 II S. 188 har Gaarden ogsaa været kaldt Vigkegstad. Kjekstad er
ogsaa Navn paa GN. 170 i Gran og paa GN. 20 i Eide. Jfr. ogsaa Kjeksrud
Brandbu GN. 119, Kjeksrød Botne GN. 113, Kjekshus Gran GN. 225. Alle
disse Navne formodes Ldsbl. 400 og PnSt. S. 159 f. at indeholde
Personnavnet Ketill, en lidet rimelig Antagelse, der ingen Tilknytning har i ældre
Skriftformer. I Bd. IV, 2 S. 172 ff. tænkes paa keppr (Kjæp) eller paa
kjapt r, keptr (Kjeft) brugt som Mandstilnavne (K. Rygh S. 35), idet pt
oftere gaar over til ks; men Navnene er for hyppige til, at de alle kan have
denne Oprindelse. Endelig er i PnSt. S. 159 fremført den Gjætning, at første
Led indeholder k ep sir m. «Træl», hvortil efter Fritzner II S. 270 hører
Kefsisey Fornm. s. VII 130, nu Kjepsøen (Bd. XVI S. 311), og Kjepsø i
Spangereid samt Kexisskor (i Hardanger) Morkinsk. 99, DN. XII 44, 1318.
Hvis det sidste Navn rettelig er at henføre til k ep s i r, taler dette for den
anførte Etymologis Rigtighed. Jfr. Navne som Trælverket i Gol, Trælstad i
Hegre. — Om Klever se «Forsvundne Navne».
12,2. Hallen. Udt. hallen [ha’ll’n].
Se Aal GN. 96,9. Bruget ligger lige under en Fjeldskraaning.
13. Yang. Udt. vang. — a Vange RB. 109. 114 (? anført
under Vestre Bærum Kirke).’ Vangh NRJ. IV 90, 1528. Wanngh
1578. 1593. Wang 1723.
Vangr m., græsbevoxet Slette. Meget udbredt Navn.
13,4. Jemteland. Udt. jce’mmtlann.
Forekommer oftere som Navn paa nyere Gaarde og Pladse og er vistnok
overalt Opkaldelsesnavn efter det svenske Landskab, tildels vel fremkaldt
deraf, at en Jemtlænding har bosat sig der. Opfatningen som «jevnt (fladt)
Land» er sekundær. Se Bd. I S. 66.
14. Heggum nordre. Udt. hæ’ggåmm. — i Hæggæimum DN.
III 9, 1264. RB. 110. Hæggeim RB.’ ’ 246. [Heggeim NRJ. IV 90,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
