Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16. RØKEN
841
1528], Heggim 1593.Vi,Vi. Heggen 1723 (2 Opsiddere). [Alm. skr.
Heggem],
Jfr. GN. 65. Gaarden ligger ved Skithegga (udt. sjVttegga), der kommer
fra Heggsjøen og falder i ßøkenelven ved Heggedal (i Heggiadalum RB.
282) i Asker. Hegg(h)eimar indeholder denne Elvs ældre Navn Hegga
(oprindelig vistnok *Hegg, se GN. 74), et ogsaa ellers forekommende, af
Trænavnet heggr afledet Elvenavn (jfr. NE. S. 96). Formen Heggen skyldes
Forvexling med et andet, med vin sms. Gaardnavn, eller snarere med GN.
74 Hyggen, ældre Heggen.
15. Syltingle. Udt. syltingle. — Sæltinga liidh RB. 109. 110.
Silttingelidt St. 91. Soltingsliidt 1578. Syltingliid 1593. Syltinglie
1723. [Alm. skr. Syltingli].
Seltingar(h)lið kunde betyde: Lien ved Elven Selting. Heived
er dog den Vanskelighed, at ogsaa GN. 19 Skryset, der ligger ved samme
Elv, synes at indeholde et Elvenavn: se NE. 8. 208. Et Elvenavn ’Selting
vilde være at stille sammen med selta «salt Vædske» og salta «liden Myrplet
med saltagtigt Vand» (jfr. Hole GN. 10,9), det sidste ensbetydende med
Af-lydsformen sylta (sylt), der vel har bevirket Vokalforandringen i Gaardnavnet.
Da Syltingle ligger ved Enden af et Myrdrag, ligger det nær at, formode et
*Selting f. (eller ’Selting r m.) brugt om et Sted, hvor der er mange
saadanne Myrpytter; sml Grýting og Grýtingr af grjót (Bd. III
S. 96). Dertil vel det svenske Gaardnavn Sältinge (anført af Hellquist,
Ort-namn paa -inge S. 192).
16. Gjellum. Udt. jællåmm. — a Gellini, Gællin RB. 109.
Giellini RB. 258. Giellam ’ St. 90 b. Giellenn 1578. Giellann 1593.
Giellumb 1617. Jelen 1723.
De ældste Former henviser til Sms. med vin. Den nuværende Udtale
tyder dog paa, at disse maa skyldes Forvexling, ligesom de ensartede Former
ved Jelleim i Sigdal GN. 144 og Gjellum i Modum GN. 55, hvor nærmere
om Oprindelsen.
17. Rød. Udt. rø. — Rudt St. 91. Rud østre 1578. Rudt
1593. Røed 1723.
Jfr. GN. 5.
17, 5. 6. Tronstad. Udt. trö’nnsta.
Nyere Navn.
17. 7. Tangen. Udt. tangen.
Ligger ved en af Skithegga dannet Tange.
18. Hajuni. Udt. hajåmm. — i Haæimi RB. 302. Hagenn (I)
NRJ. IV 90, 1528. Hayem 1578. Haiem 1593. Ilaium 1723 (2
Opsiddere).
Há(h)eimr, af hår «høi». Jfr. Hayemb i Lier under «Forsvundne
Navne», Hajemsmyr i Frosten, Haaeim i Aal o. fl. St., Haaem i Skodje, Haaum
i Leikanger, Hojem, Høiem, Høiurn, Hæm, Hveim, af hvilke Navne dog enkelte
kan indeholde liá f. «Eftergræs». Formen i NRJ. kan, ifølge sin Plads, ikke
være det Hagen, som paa Karter tindes nær Hyggenviken.
19. Skryset. Udt. sJcrysett. — Skritusætr RB. 103.
Skryfte-sæte [i Udgaven: Skrystesæte] NRJ. IV 90, 1528. Skriudßett St. 90 b.
Skrijsett 1578. Skrideßetter OC. 26. Skrysett 1593. Schryset 1723
(2 Opsiddere).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
