Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’346
BUSKERUDS AMT
51. Aaros lille. — Aaraas 1723.
51. 11. Aaroselven. Kaldes æ’lva.
52. Torvøen. Udt. tørvøia. — Torffue 1617. Torføen 1723.
Formen af 1617 er vistnok at opfatte som «Torvø». Her har altsaa
været gravet Torv til Brænde.
53. Beston. Udt. bcésston. — i Bæstato RB. 109 s. Bestuto
RB. 280. Besto St. 90 b. Bestun 1578. 1593. Bestumb 1617.
Bestum 1723. [Alm. skr. Bestum].
Beztató, den bedste Grønning, af t ó f. «Græsplet, mellem Klipper og
Krat;, Afsats i en Skraaning». Jfr. Østen i Brandbu GN. 134, der synes ar
være *Œztvin (æztr «fortrinligst).» Et helt forskjelligt Gaardnavn et
Bestum i Aker GN. 5. 6, opr. *Bessatúnir, af Mandsnavnet Bessi.
Ogsaa dette udtales bœ’sstón og har saaledes samme falske Skriftform som
den for Beston gjængse (indkommet fra Navne paa -heim r).
54. Frøtvet. Udt. frø’ttvett. — Frœyþueit DN. IV 360, 1368.
RB. 107. Friothuet NRJ. IV 90, 1528. [Frøetweith NRJ. IV 329,
1528. Frotwedh NRJ. IV 566, 1542], Frøthuedt St. 89. Frøtuidt
1578. Frøttuedt 1593. Frødtuedt 1617. Frøchtved 1723.
Vel af Gudenavnet F r øy r og ve it f. «Grønning, Rydning» (Indl.
S. 83). Om Stammetormen i første Led se Hole GN. 24. Gaarden ligger ikke
langt fra Hov (GN. 47), hvis Navn ligeledes henviser til den hedenske
Gudsdyrkelse. Frøyjiwæit RB. 55 er det gamle Navn paa GN. 23 i
Saude-herred (kan neppe, saaledes som formodet i Bd VI S. 122. 264, være
sammendraget af * F r ø yj u ]) v ei t, sms. med Gudinden Frøias Navn).
55. Follestad. Udt. fållesta. — i Foldustad (vider Gro) RB.
280. i Follastadum RB. 109 s. Follestadt St. 19 b. 1578. Follestad
NRJ. IV 90, 1528. 1593. 1723.
Siges i PnSt. S. 72 ikke at kunne høre til Elvenavnet F old (a), da
den Elv, ved hvilken Gaarden ligger (Aaroselven), i gammel Tid hed Gró
(jfr. GN. 36,1). Første Led antages at indeholde Kvindenavnet Foldeiðr,
der er paavist et Par Gange i Norge. Dette vilde dog forudsætte en meget
sterk Afslidning af Endelsen saa tidlig som i RB. Ifald Gaardnavnet hører
til det nævnte vidt udbredte Elvenavn (se NE. S. 55 f.), maa det have
tilhørt en lideu Tverelv til Aaroselven strax syd t’or Gaarden. Follestad i
Ørsten har vel denne Oprindelse, ligesom sikkert Folstad i Støren; Follestad
i Gjerpen er derimod tvilsomt. Imidlertid synes Fold(a) kun at have været
brugt om bredere Elve, hvorfor vel her i Røken foreligger Appellativet fold f.,
Slette.
56. Vear. Udt. ve dkr (ogsaa opgivet ve år). — i Vidar NRJ.
IV 90, 1528. Wedder 1578. Weder 1593. 1617. Wear 1723.
Sandsynligvis oprindelig * V i ö i r, Flt. af viðr m. «Skog». Jfr. Veer
(Vear) i Stokke (i Vidhum RB. 186), udt. vecér, Vea i Løiten o. fl. St.,
Vean etc.: se Indl. S. 85. Maaske har der i Stedsnavne existeret en
Flertals-form V i ð a r.
56,3. Sageng. Udt. saceng.
Jfr. Br.-No. 4 Sagen, udt. saga.
56,5. Yangsbraaten. Udt. va’ngsbråtan.
Jfr. GN. 13.
57. Dalebraaten. Udt. d&labråtan.
Navnet forekommer 4 Gange i Buskeruds Amt og kun i dette.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
