Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16. RØKEN
351
Amberud Reg. 113, 1370—71. Ammerudh 1578. Annerud 1617.
Efter Matr. af 1723 gaaet ind under GN. 49 Lingsom.
Af Mandsnavnet Ambi eller Kvindenavnet A mb a (begge Kjæleformer,
nærmest af Arnbjqrn og Arnbjijrg): se PnSt. S. 5. Jfr. 0. Eker
GN. 164.
Langsod RB. 246. Laugsted (!) Reg. 82, 1348—49. Langesøe
1578. 1617.
Yel af et Sjønavn Langr (Langen), ligesom f. Ex. Langsbakken i
Rakkestad GN. 172, 1. Sidste Led er odd = odde.
Dvflini (i Myrahuarfue) RB. 302. 110. Døflem St. 90 b.
Daff-lenn 1617.
Sikkert samme Navn er Døvle GN. 149 i Stokke (i Dy f line RB. 209).
Navnet er en Sms. af v i n med et Ord, der maa høre sammen med dyvle
n. «liden, dyb Sump» og videre med oldn. dúfl (dufl) n. «Dukken,
Neddukken i Vand>, oprindelig maaske «Sænkning», hvoraf «Fordybning»
(sml. det beslegtede tyske To bel «liden Dali): se Bd. VI S. 202. Dertil
vel ogsaa j Dufla (Gaard) DN. I 99, 1307, aa Dofloo (Gaard i Furnes
paa Hed em.) DN. IX 1412, begge egentlig *Duflá. Formen Dafflenn
af 1617 liar vel ligesaa lidet at betyde som den ældste Skriftform Davlen
(1499) for Døvle GN. 44 i Andebu. Ogsaa Døvle i Stokke GN. 68 er vel
samme Navn (se dog Bd. VI S. 188).
Glosliid (i Myrahuarfue) RB. 252. Gloosliid RB. 108.
Navnet findes paa adskillige Steder: se Bd. I S. 162, II S. 76.
Glós-(h)líð, den straalende Li, til glosa «lyse, tindre».
Gumaas (i Myrahuarfue) RB. 255.
Maaske til Mandsnavnet *Gumi, hvorom se Hole GN. 39. Flere mulig
herhen hørende Stedsnavne nævnes i PnSt. S. 103.
Bostastad (i Myrahuarfue) BB. 258.
Vel af Folkespr. boste (borst, bust) «nardus stricta»: se Aasens
Plantenavne og Jenssen-Tusch, Nordiske Plantenavne S. 150 (og 219).
Þrondarud (i Myruhuarfue) RB. 280.
Af Mandsnavnet Þ r ó n d r. Jfr. Hurum GN. 1.
Traunusætr RB. 108.
Er Transet, der paa Kartet er afsat vest for Kirken (O. R)
Tronu-s e t r, af Fuglenavnet trana. Jfr. Traanaas i Kraakstad GN. 62 og Tranaas
i Fosnes GN. 39 (af * T r q n u á s s).
Hanastadh (i Røken S.) DN. V 648, 1477.
Er Hauestad, der paa Kartet er afsat vestenfor Kjekstad (O. R.).
Hanestad i Ullensaker, Tune og 0. Gausdal skrives alle i MA. Hana-, medens
Hanestad i Brandval og Rendalen ikke findes fra saa gammel Tid, og
Hane-stad i 0. Toten i MA. tildels skrives Hunastadir og saaledes maa antages
at indeholde Mandsnavnet Húni. Hanastaðir udledes i Bd. I S. 297,
II S. 336, III S. 243 af han i (Hane) brugt som Mandstilnavn (jfr. K. Rygh
S. 24) eller muligens som virkeligt Mandsnavn (hvortil Spor findes i Sverige
og Danmark). Det første er, i Betragtning af Navnets Hyppighed, mindre
sandsynligt. Derimod tør man neppe afvise Muligheden af, at Navnet
ligefrem kan indeholde Appellativet «Hane» og være givet paa en Tid, da
Gaards-haner var sjeldne. Rigtignok pleier -staðir ikke at sammensættes med
Fnglenavne; men Muligheden heraf foreligger dog i fiere Tilfælde.
Glænna (anført under Røken K.) RB. 108.
Se Sandsvær GN. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
