Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. SANDSVÆR
369
TUFT SOGN.
Sognets Navn: Tuft, udt. tuft.
Gamle Navneformer: Tufta s. RB. 4 s. DN. I 588, 1449. IX 248,
1434. Thufta s. DN. I 618, 1458. Tuftha s. DN. I 429, 1404.
Tuptha s. DN. XI 139, 1433. Thoffte s. i Lauuerdall (!) DN. II 842,
1540. Tuffte JN. 6. [Tofft JN. 210].
Tupta sokn, benævnt efter Tuftgaardene (se GN. 8), hvor Kirken
ligger. Skrivemaaden med Th- skyldes maaske Sammenblanding med de af
stammen |> o p t- dannede Stedsnavne (som Tofte i Dovre): se Indl. S. 82. Egen
Præst nævnes DN. III 274, 1366. Efter Vibe S. 64 var Kirken oprindelig en
Lovekirke (d. v. s. Kirke, bygget af en Privatmand ifølge et Løfte). Ifølge
Kongebreve af 1624 (Norske Rigsreg. V 390. 417) blev det bestemt, at Kirken
skulde nedlægges og Menigheden henlægges til Komnes Kirke; men dette
blev ikke iveiksat. Den gamle Kirke nedreves og erstattedes i 1879 af en ny.
Gaardenes Navne: 1. Eid. Udt. ei. — i Eyde RB. 86 s. Eidt
St. 80 b. Edt 1604.Vi,Vi. Eid 1626. Eid med Skinderæid 1667
(2 Gaarde). Eid nordre med Skindeje. Eid søndre (den sidste med
2 Opsiddere) 1723.
Af ei ð n. i Betydningen «Strækning, hvor man maa tage Veien over Land
istedenfor Vandveien» (Indl. S. 48): fra Eid af er Laagen farbar. —
Skinderæid, Skindeje er Skinnaraeið, af skinnari «Garver»; Navnet er
forsvundet.
1. 12. Moen. Kaldes i daglig Tale Naalen, udt. nala, efter en
Skrædder, som boede der.
2. Hvittingen. Udt. vittingen [tidligere ogsaa gvittingen, der
dog maaske egentlig var Jarlsbergudtale], — Wittings Qvernemølle
1723.
Har Navn efter Fossen Hvittingen i Laagen, oprindelig Hvitingr.
den hvide (skummende), der ogsaa ellers forekommer som Navn paa Fosse
samt paa Sjøer, Holmer og Skjær og Fjelde: se Bd. XVI S. 97, VI S. 78.
Gaarden hørte tidligere under den adelige Sædegaard Eid, hvoraf en Part
(GN. 1, 5) endnu kaldes Hvittingen. Dette er ogsaa Navn paa en liden 0 i
Laagen lige nedenfor Hvittingsfoss.
3. Gravdal. Udt. gravdcel — a Grafdale DN. I 293, 1364.
i Grafdale DN. I 618, 1458. i Graffdale RB. 86 s. Graffdall St. 81 b.
Graufdall 1604.Vi. Graffdall med Tuett øde 1661. Graffdall 1667.
Grafdahl 1723.
Af grQf f. «Grav, Fordybning», maaske i Ordets Anvendelse som
Bække-navn (NE. S. 84 f.): Gaarden ligger ved en Bæk. — Tuett (d. e. Tveit) øde
er forsvundet, medmindre Navnet er feilskrevet for Tuft øde (se GN. 5).
3, 1. Fukla. Udt. fulcMa.
Samme Navn i Borre GN. 100, 15, her udtalt med Tostavelsestone. Det
hører til fukla (fjtikla, fokla) = fikla, «pusle, kludre». Denslags nedsættende
Navne er hyppige for Smaabrug og Pladse: jfr. Hole GN. 74. Efter DK. er
der i Tuft S. ogsaa en Plads Puslerud.
Rygh. Gaardnavne V.
24
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
