Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’370
BUSKERUDS AMT
3,7. Svinterud. Udt. svinnterú.
Synes dannet som Modsætningsnavn til det foregaaende: jfr. svint «rask,
hurtig», svinta «haste». Da lier er en liden Elv, kunde ogsaa tænkes paa
Elvenavnet Svinta, der findes som Navn paa en Bielv til Bjoreia paa Grænsen
af Numedal og Hardanger.
4. Evju. Udt. i’vvju. — Euie St. 81 b. Effue 1604.Vi. Evie
(da under Gravdal) 1723.
Jfr. GN. 54. Her er tre Evjer fra Laagen.
5. Tuft-Ødegaarden. Udt. tufft. — Tofft øde 1667. Tuft
Ødegaard 1723.
Se GN. 8.
6. Tuft-Evju. Udt. i’vvju. — Tuft-Evie 1723.
7. Aas. Udt. ås. — i Aasenum DN. IX 248, 1434. Aas 1626.
1667. 1723.
8. Tuft. Udt. tufft. — a Tuft DN. III 274, 1366. Tuft RB.
247. M yd tufft RB. 86 s. Mith Tupth DN. XI 139, 1433. Thufft St.
80 b. Toffte 1593. Thoffte, Thofft 1604. Vi,7*. Tofft 1626. 1667
(2 Gaarde). Tuft øvre og nedre 1723 (den første med 2 Opsiddere).
Tu pt (to pt) f.. Hustomt. Formen Tofte er vel egentlig Flertal: jfr.
Sognenavnet Tupta sókn (hvor T u p t a er Gen. Flt.).
9. Grøterud. Udt. grøterii. — Griotrud RB, 86 s. Grøtterud
1667. 1723.
Se Aadalen GN. 16.
10. Yesetrud. Udt. v&strú. — i Væsættorudhe DN. I 429,
1404. Weßettrud 1667. Wessetrud 1723 (2 Opsiddere).
A f Mandsnavnet Véseti: se Hole GN. 88 og Norderhov GN. 111.
11. Glenne. Udt. glænne (længere oppe i Sandsvær siges
glcénna). — Glæinnu (Ak’k.) DN. I 429, 1404. Glemen(!) 1667.
Glemme 1723.
Formen af 1404 henviser til Gleina (hvorom se 0. Eker GN. 177,6),
medens Nutidsformen stemmer med det (særlig paa begge Sider af
Kristiania-Ijorden) hvppige Gaardnavn Glenne, Glenna, der er Folkespr. glenna f.
«aabent Rum i en Skog. Grønning» (jfr. Indl. S. 51, Bd. I S. 55, VI S. 102).
Maaske er da her det sjeldnere Stedsnavn ombyttet med det hyppigere Synonym
Folkespr. gleina = glenna).
12. Gulli. Udt. gulli. — Gullalidh DN. XI 139, 1433.
Gulla-lyd (øvre) DN. I 588, 1449. Gullaliidt RB. 86 s. Gullelidt St. 80 b.
Gulelj 1604.Vi,Vi- Gullelj 1626. G. med Flotterud 1661. Gulleli
1627. Gullie øvre og nedre 1723 (den sidste med 2 Opsiddere).
Gullalíð, sms. af (h)liö f. «Li» og Mandsnavnet Gulli, der
tidligere var almindeligt og foreligger i mange Stedsnavne: se PnSt. S. 102 f.
Samme Gaardnavn er Gulli i Andebu GN. 21 og i Sem GN. 8 (begge i RB.
skr. Gullaliid). Den i PnSt. S. 103 Anm. opstillede Formodning, at
Skriftformen G u 1 1 a 11 ö paa alle disse Steder skulde være opstaaet ved
Folkeetymologi af Gullin (d. e. Gull vin), et oftere forekommende Steds
navn, er mindre rimelig. — Flotterud er tabt; er samme Navn som
Flaate-rnd i Flesberg og Rollag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
