Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’384
BUSKERUDS AMT
Landir f., Flt. til land n.: se Indl. S. 63 f. Lande forekommer
oftere som Gaardnavn, men kan tildels være fremgaaet af Dat Ent. Lan di.
Vet egentlig: Jordeiendom. — Syflengen er forsvundet; Oprindelsen er
usikker.
70. 1. Moen. Udt. mö’n.
71. Hostvet. Udt. hö’sstvett. — Hosþueit DN. V 182, 1360 (?).
Hosþueit (med Parten Bakhus) DN. VII 344, 1404. Hosþueith (nørste)
DN. V 360, 1415. Hoosthueit DN. VII 397, 1436. Hostwet DN. II
590, 1449. a Hostwethom DN. XII 211, 1472. [Hoffstueth (vestre)
DN. XIII 726, 1538. Hostueth (vestre) smst.]. Hostued DN. VIII 843,
1552. [Holtuedt (!) DN. XV 829, 1566], Hoffsthuedt St. 83.
[Haas-tueid JN. 413 (2 Gaarde i en Tungaard)]. Hoffustued 1593. Hostued
1604.Vi,’/i- Hoeßtued 1667 (østre og vestre). Hostwedt 1723 (vestre
og østre, den sidste med 2 Opsiddere).
Kan visselig ikke være samme Navn som Hostvet i Lardal GN. 97
(udt. hó’&s-), da dette i 1404 skrives H a w ardzs])uæit (af Mandsnavnet
H á v a r ð r). Heller ikke som Hostveit i Hosanger GN. 2, da dette i BK.
skrives Haustjiuæit (se Nore GN. 166). Derimod kan det være identisk
med Hostvet i Hof JL. GN. 72 (skr. Hoß- i St.) og med Hostveit i Flesberg
GN. 122, 18. Jfr. PnSt. S. 119 Note. Rimeligvis er det samme Navn som det
oftere forekommende Hustveit (idet det forkortede ú er blevet til lukket o)
Egentlig: en Tveit (se Indl. S. 83) med Huse paa. Den i Bd. VI S. 57 som
en meget usikker Gjætning fremstillede Formodning om Navnets Oprindelse
synes ikke rimelig. — Bakhus er forsvundet; jfr. Folkespr. bakhus «Udhus»,
modsat framhus, om Stuebygningen (Framhus GN. 24 i Stranden).
[71, 10. Sotsæteren. — Sothasæther, -sætther (under Hostvet)
DN. XII 212, 1472],
Ogsaa GN. 72,3 og 73,9. Er nu en Skog; men RK. har endnu
Pladsnavnet tSote. Hører vistnok sammen med GN. 68.
72. Uleberg. Udt. ülbdér, iilebdér. — Wllebergh 1604.Vi.
Vlleberigh 1626. Vlleberg 1667. Uhleberg 1723.
Se GN. 27.
73. Hvainsal. Udt. vammsæl. — [Huambsall DN. XVI 18,
1352. i Hwamsale DN. XIII 41, 1398], i Huæmsalum (øvre) RB. 92.
a Hwamsaale DN. II 464, 1411. Hwamsal (øvre) DN. XII 212, 1472.
Huamßall St. 81. Huamßall 1604.Vi,Vi. Huambsaell 1626. Huambsall
1667 (2 Gaarde). Hwamsal nedre og øvre 1723.
Indeholder i første Led Gaarden Hvams Navn (GN. 74). Forholdet er
saaledes det samme som mellem Vessal og Ve i Norderhov (GN. 55 og 54)
og mellem Idsal og Idse i Strand (GN. 62 og 63). Rimeligvis har Hvamsal
fra først af hørt til Hvam.
73,2. Tungen. Udt. to~nga.
Se Norderhov GN. 177.
74. Hvain. Udt. vamm. — i Huamme (nordre) RB. 3. DN.
VII 354, 1400. VII 434, 1448. II 590, 1449. i Huamme DN. XI
670, 1533. [Huam (2 Gaarde) JN. 412], Huamb 1604.Vi,Vi- 1626.
1667 (nordre og søndre). Hvamb 1723 (ligesaa).
Se Lier GN. 168.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
