Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. FLESBERG
•413
Botnan er bestemt Flt. af botn m., der ofte forekommer som
Gaardnavn, dels i Ental (Botn, Botnen) dels i Flertal (Botne, Botner, Botnan): se
Indl. S. 45. Navnet stammer lier fra Gaardens Beliggenhed ved Bunden af
Haugesjøen. Nær ved ligger Botnekjernene.
64. Bjørkeset. Udt. bjørkesM. — Bierkesett 1626. 1668.
Bierckesett nedre og øvre (den første med 2 Opsiddere) 1723.
Indeholder vel snarest Elvenavnet Bjarka, hvorom se NE. S. 14 f.
Gaarden ligger ved en Bæk.
65. Aasan. Udt. asænn. — Aasanne 1723.
Egentlig: Aaserne. Formen Aasend paa DK. er falsk, skjønt Gaarden
ligger ved Enden af et Fjeld.
66. Haugen. Udt. haiigænn. — Houggen 1668. Houganne
1723.
67. Dusterud. Udt. du sst’rú. — Dysterud 1668. 1723.
Samme Navn i Tinn. Dysterud, der endnu er den almindelige
Skrivemaade, forekommer som Gaardnavn ogsaa i S. Odalen GN. 77, hvor det
kommer af Elvenavnet Dysta, og som forsvundet Gaardnavn i Høland (Dy
sta-rud RB. 221). Her i Lyngdal er ingen Elv, af hvis Navn Dusterud kunde
udledes. Det skulde da nærmest synes at maatte høre sammen med dust n.
«Støv» (nu i Folkespr. Hunkjønsord); jfr. Gaardnavnene Dyste paa V. Toten,
Dyster i Aas (a Dy stum 1349) m. fl.: se Bd. II S. 59, III S. 92, IV b S.
113. Imidlertid synes denne Forklaring her lidet passende. Rimeligere er
det at forbinde Navnet med Verbet dusta, der her betegner at danse og lege
(dust m. «Dans uden Musikakkompagnement, kun med Tralling og Sang»).
Betydningen bliver da nærmest: Legeplads.
67. 2. Aasleggen. Udt. aslæggen. — Aasleggen (eget M.-No.)
1723.
Af legg m. brugt om et Stykke mellem to Led eller Knuder: Aasleggen
altsaa en lavere eller smalere Aasstrækning mellem sværere Fjeldmasser.
Denne Betydning passer ogsaa.
68. Sønnaasen. Udt. sø’nnåsen. — Sønaasßen (under Bakli)
1668. Søndaasen 1723.
* S u n n á s s, den søndre Aas. Gaarden kan af kronologiske Grunde ikke
have Navn af sin Beliggenhed sydvest for GN. 65 Aasan og GN. 73 Kjølaas.
Paa den anden Side ligger Gaarden heller ikke paa Sydsiden af Aasen, men
tvertimod paa Nordvestsiden. Nærmere herom under GN. 70.
69. Strand. Udt. strann. — Strand 1668. 1723.
Ligger ved Strandevand.
70. Bakli. Udt. bakli. — Baglie 1626. Baglj med Sønaasßen
1668. Baglie vestre og østre 1723.
B ak(h)líð, fra Solen vendende Li. Imidlertid ligger Gaarden paa
Solsiden. Det ser ud, som om der har foregaaet en Navneforvexling i skriftlige
Optegnelser mellem GN. 70 og det derunder hørende GN. 68 paa en Tid, da
begge Gaarde var øde.
71. Laag. Udt. låg. — Liaag søndre og nordre 1723.
Ligger ved Laagmyrerne. Oprindelsen er ganske uvis.
72. Buin. Udt. bu’in. — Buen 1668. Buin 1723.
Se GN. 48. Gaarden ligger ved Butjernet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
