Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’416
BUSKERUDS AMT
90. Bækjorden. Udt. íæ’JgJgólen, — Begkeiorden DN. IV 770,
1507. Beekegiordt 1593. 1660. Beckegiord 1604. Vi. Beckiord 1626.
Bechiorden med Aaßiord 1668. Beckiorden søndre og nordre 1723. —
Herunder indgaaet: Berigiorden med Berg og Gierpetoen 1668.
Berg-iorden 1723 (Br.-No. 8 førte i den ældre Matrikel Navnet Bergjorden,
der nu ei længere bruges).
B e k k j a(r)j Q r ö, af b e k k r «Bæk». Jfr. Rollag GN. 84. Til Formen
se Rollag GN. 28. — Aaßiord er forsvundet. Gierpetoen er GN. 80. Berg
er GN. 99.
91. Kampestad. Udt. Jcampesta. — Kamperstadt JN. 358.
Kampestad 1668. 1723.
Forklares i PnSt. S. 153 af Mandsnavnet Ka mp i, der findes nogle
Gange i MA. (egentlig vistnok Tilnavn). Isaafald maa Formen hos JN. være
feilagtig. Denne skyldes maaske det oftere forekommende Kamperhaug (jfr.
Bd. I S. 228, VI S. 196), der hører sammen med Folkespr. kamperstein
(svenske Dial. og ældre dansk kampersten) «Kampesten»; ifr. kamp m.
«Graa-sten, Kuppelsten, rundslidt Sten, Bjergknold».
91.2. Langkjernsæteren. Udt. lángfc<œnnsœtra.
91.3. Buserud. Udt. foVserú.
Samme Navn i Brandval og i Grue. Formodes i Bd. III S. 240 at
indeholde et Tilnavn. Snarere foreligger vel buse m. «en underjordisk» (se
Ross); jfr. Norderhov GN. 139.
92. Fekjan. Udt. feJgcenn. — [Fetien JN. 357], Fichen 1668.
Fieken 1723.
Se GN. 38.
93. Gjerde. Udt. jcéle. — Gierdar DN. III 700, 1487. Gierde
1593. 1600. Giorde 1604.Vi. Gier 1626. Gierde søndre, Gierde
nordre med Midgierde 1668. Gierde søndre med Huslendet Rust,
Gierde nordre, Mid-Gierde, Gierdesetter søndre, Homblien vestre 1723.
Den ældste Form henviser til Ger ð ar, Hunkjøn Flt. til gerði n.
«indgjerdet Jordstykke«. Midgjerde er endnu Navn paa et par af Brugene,
Gjerdesæteren (udt. jælesætra) paa Br.-No. 13. Om Rust se GN. 78, om
Homblien GN. 87. Om Betydningen af Ordet «Huslende» se GN. 16,1.
93.4. Granstuen. Udt. granstugd.
93,10. Paalsæteren. Udt. pålsætra.
94. Vatnebrynn. Udt. vdttnebrynn, -hrunn. — Woettebrond
1626. Wattenbrynd 1668. Watnebrynd med Sætered 1723.
Vel egentlig: Vandingsbrønd, af br unn r m. (nu brunn og brynn)
«Kilde» og vatna «lade (Kreaturer) drikke». Vatnebrynnvandet har Navn
efter Gaarden; JN. S. 367 kalder det Lidevand, 358 Liíd vand (efter GN. 31).
94.5. Arti. Udt. cTJfi
Sagdes at være et gammelt Navn og kan isaafald høre sammen med
Arteid i Sørum GN. 63, der udtales ganske som Bruget i Flesberg og i 1383
skrives Arthæidh (idet Ordet er blevet opfattet som sms. med h e i ð r f.
«Hei»), i RB. 265 Arteid, 306 i Arteidh (altsaa knyttet til eið n.), i
RB. 440 a A r t e i g h i (af t e i g r m.); vel oprindelig *Arðteigr, sms.
med q r ð f. «Avling, Grøde», oprindelig «Pløining» (anderledes Bd. II
S. 254 "f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
