Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’144 BUSKERUDS AMT
133, 19. Luraas. Udt. lurås.
Navnet forekommer oftere i Buskeruds og i Bratsbergs Amter. Af
1 ú Ö r m., Stok, som danner Underlag for en Kvern. Møllebænk, udhulet Stok.
Luren Andes som Fjeldnavn (f. Ex. i Flatanger). Som Gaard- og Pladsnavn
er Lur, Luren, Lure temmelig hyppigt.
133, 20. Kastet. Udt. kdsste.
Tømmerkast. Nu udlagt.
133,22. Langeid. Udt. langet.
133, 22. Primskot. Udt. primskøtt.
Er et Slængenavn. Egentlig: Mavesyge fremkaldt af Prim. Skot
«voldsom Mavesyge» (som ofte faaes ved at spise Prim); Ordet mangler i
Ordbøgerne i denne Betydning.
133, 28. Masovnen. Udt. ma sammen.
Her gammelt Smelteri; endnu sees gamle Slagghobe.
133, 29. Stormoen. Skal kaldes Pikkerpladsen (udt. pikker-)
[ogsaa pl’ker-}.
Daglignavnet stammer fra Pik(k)erfoss (i Kongsberg Landdistrikt), ogsaa
kaldt Pikkeren, hvis Navn skal komme af, at Kvernrenden stadig har maattet
hakkes op med «kvennepikker».
134. Lofthus. Udt. laffthús. — Lofthuus 1723.
Se Modum GN. 158.
134,4. Harskog. Udt. hulskau.
Jfr. Harbakken (mange Steder), Harmoen (Holtaalen), Harhaug (S.
Aurdal); alle disse Navne sigter vistnok til tør og stenet Grund (jfr. hardbakke
hos Aasen). Gamle Navne af samme Art er Harðheimar og Harðvin:
se Bd. I S. 108. VI S. 161; jfr. hardlendt «med haard og stenet Jord».
134,13. Aspelund. Udt. asspelunn.
134, 16. Mosestuen. Udt. masåstügö.
Ligger i en Bjørnemosemyr.
135. Jondalen. Udt. jó’nndcelen. — i Hioendalom [søndre] DN.
I 520, 1439. Joenndalen 1626. Joendall 1668. Joendalen med
Sæteret Sortlie 1723.
Gaarden ligger i Jondalen, der hører dels til Flesberg dels til
Grans-herred og dels til Kongsbergs Landdistrikt. Navnet forklares i NE. S. 103
(jfr. Bd. II S. 370. IV b S. 157) af et Elvenavn Hj ón, der synes at
foreligge i adskillige Stedsnavne. Elven kaldes nu Jondalselven. — Sortlie er
Br.-No. 2 Surtelien, af surta (svorta) f. «Sværtejord, jernholdig Sumpjord».
135,4. Storfossan. Udt. stó’refåssænn.
135, 9. Ka ld al. Udt. kælldæl
Kaldal(en) er et hyppigt Navn, der kan høre direkte til kal dr «kold»
eller til et deraf dannet Elvenavn * K a 1 d a eller * K a 1 d á. I et enkelt
Tilfælde foreligger et Elvenavn Kaldand (Bd. XV S. 162). Kaidal i
Flesberg ligger paa en Aasryg ude paa Brottet, hvor det er meget koldt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
