Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’20. KOLLAG
429
Veglig s. DN. IX 380, 1491. Velig s. DN. IX 370, 1488. Wegliidt
St. 210. Vegliidtz præstegaard St. 209 b. [Vegli k. og annex JN. 7.
362. 365],
Egentlig Navn paa GN. 26, hvor Kirkeu staar. Sandsynligvis er første
Led enten v e g g r, om bråt Side i en Høide (jfr. veggberg), eller det
gamle Navn paa Nørsteelven, der løber ud i Laageu strax nedeufor Veggli
Kirke. Samme Navn har maaske ogsaa Midtelven og Sønsteelven baaret ,
disse tre Elve benævnes hos JN. 364 Vegli aaer. Gaarden« og Sognets
oprindelige Navn tør have været Veglu(h)liö eller Vegl(h)líð, Elven
Veglas Li. Om Elvenavnet * Veg la se Veglien under «Forsvundne Navne>
i Sandsvær. — Veggli gamle Kirke blev (efter Vibe S. 74) nedrevet i 1861,
efterat en ny var bygget i 1858.
Gaardenes Navne: 1. Kvisle. Udt kvissle. — Quisle 1626.
Quißlen 1668. Qvidslen 1723.
Ligger ved Verjas Udløb i Laagen. * Kvi si ar, Flt. af kvisl f.
«Forgrening af en Elv», i Stedsnavne om det mellem to Elvegrene liggende Land:
se Sigdal GN. 7.
2. Bratterud. Udt. brattrü. — ßratterud 1668. 1723.
Se Hole GN. 37,6.
2. 1. Jordet. Udt. jó’le.
G e r 8 i n., Indhegning.
2,3. Kulterud. Udt. kultern.
Ogsaa i S. Aurdal GN. 97,9. Af kult m. «Knold, Bjergknold»: Bruget
ligger høit paa en Bergskolt.
3. Lofthus. Udt. la ff tiis. — Loffthus 1593. 1600. 1604.Vi.
Lofthus med Aarwelten 1668. Lofthuus 1723 (2 Opsiddere).
Se Modum GN. 158. — Aarwelten er GN. 4.
4. Aarvelta. Udt. arucelta. — Aarwelten (under Lofthus) 1668.
Aarvelte 1723.
Aar- er Gen. Ent. af á «Aa». Gaarden ligger ved en Aa
(Bogstrand-elven). Velta er et hyppig forekommende Navn (saaledes flere Steder i
Buskeruds Amt); det er Folkespr. velta f., Sted, hvor Tømmer veltes nedover en
Skraauing: der var tidligere Tømmervelte ved Aaen.
5. Bogstrand. Udt. bö’kkstrånn. — Boegstrand 1626.
Bagstrand 1668" Boogstrand 1723.
Navnet forekommer ogsaa i Fuse og i Hillesø. Vistnok af b u g r m.
(Folkespr. bug) brugt om Krumning af et Vandløb: Gaarden ligger mellem
Laagen og en Tverelv dertil. I det hyppige Navn Bogen foreligger sædvanlig
Betydningen: Bugt af Sjøen.
5,2. Sæterpladsen. Kaldes sæ’tre.
5,4. Hagen. Udt. hå’gån.
5, 5. Risbu. Kaldes fesbil [opgivet fis-].
Daglignavnet betragtes efter Lensmandens Opgivende som et Opnavn
(O. R.). Fes- (fis-) bruges efter Ross i mange Sammensætninger med
nedsættende Betydning, om noget usolid, upaalidelige værdiløst. Klængenavnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
