Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’432
BUSKERUDS AMT
Samme Navn som Gladeim (udt. gla ei) i N. Aurdal. Jfr. det mytiske
Stedsnavn G1 aðheimr (Snorres Edda I Kap. 62) eller Glaðsheimr
(Grimnis-mål 8). Første Led er ganske vist ikke, saaledes som antaget i Bd. IV, 2 S.
265, Adj. glaðr i Betydningen «straalende», men Subst, glad = soleglad
«Solnedgang»: se Gol GN. 3,4.
[19, 3. Buskerudstykket].
Efter en Mand, som kaldtes Bnskeruden.
20. Svensrud. Udt. svæ’nnsrú (en Mand fra Rollag Sogn sagde
svei’nsrü). — Suensrud DN. IX 329, 1468. Suenndtzrød 1626.
Suendsrud 1668. Svendsrud 1723.
Af Mandsnavnet S v e i n n.
21. Boie. Udt. bøie. — [Bøie DN. XIII 828, 1569. Bøler
JN. 365], Boelie 1626. Bøller 1668. Bøeler 1723.
Saavel Bøie som Bøler er hyppige Gaardnavne. Det første er bæli n.
= ból «Opholdssted, Bolig», det sidste et i Navne brugeligt Hunkj. Flt.
b oe 1 i r (Indl. S. 46).
22. Frammelien. Udt. frammlm. — Fremmerlje 1723.
Burde vel skrives Framlien. Forholdet mellem denne Form og den
ældre er som ved Framhus i Stranden GN. 24, tidligere Fremmerhus. Jfr.
ogsaa Fremmerlien i Stranden GN. 44,3, udt. frœmmstelía. * Fremri Líð,
den fremre (indre) Ligaard (jfr. GN. 23). Hvis Formen Frammelien har
existeret, maa den være opstaaet af * Frammilien; jfr. Frammigar i Jelsa og
Oppegaard af u p p í garð(inum). Med Framlien sml. Framgaarden.
23. Lien vestre. Udt. lm. — Liid DN. IX 371, 1488. Lidhen
[østre] DN. IX 379, 1491. Lid [østre] DN. IX 380, 1492. Lij vestre
1668. Wester Lie 1723.
L í ð i n n i (H 1 -), Dat. Ent. i best. Form. Denne Form er ved dette Navn
hyppig (jfr. bl. a. Opdal GN. 71.83. Nore GN. 126,6), hvilket forklares
deraf, at den appellativiske Betydning har holdt sig levende. At Skriftformen
skulde have influeret paa Udtalen, saaledes som antaget Bd. I S. 94 f., er
lidet rimeligt. Jfr. GN. 28.
24. Høggerud. Udt. hø’ggerü. — Houeherud (under Kjemhus)
1668. Hougerud 1723. [Alm. skr. Haugerud],
Vistnok * H a u g a r u ð (der i ældre Tid oftere skreves Hoggerud): her
«r Hauger.
25. Kjeinlins. Udt. lçæmmaus, Jçæmmhaus. — Kembehws
DN. IX 371, 1488. Kæmehws DN. IX 379, 1491. i Kømæhusu DN.
IX 380, 1492. Kiemhuß St. 210. Kiemhuus 1593. Kiemhuß 1600.
1604.Vi. Kiembhus 1626. Kiemhus med Houeherud 1668.
Kiemhuus 1723 (2 Opsiddere).
Samme Navn i Opdal GN. 53, udt. TçctimmuSS, Jçæ"mmahüs. Formen
Kømæhusu af 1492 erindrer om a K æ m e s t a d u m 1346. 1414. 1415, nu
Kjemstad i Stange GN. 68. Kœmahús indeholder vistnok kæmr, Folkespr.
kjøm og kjem «tilgjængelig, bekvem at komme til» (jfr. haldkæmr =
haldkvæmr, nákœmr = nákvæmr). Ved Kjemhus kommer
Fjeld-slæpen ned; her var i gamle Dage Mødested for Driftebønder og
Handelsmænd. Ogsaa Kjemsjøen i L. Elvedalen indeholder vistnok samme Ord
(anderledes Bd. III S. 381); jfr. Sjøen Köm i Bohuslen og det svenske Sjø
navn Kymmen (se Hellquist, Sjönamn S. 319).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
