Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’20. KOLLAG
437
57,6. Larsgaard. Udt. larsgal.
57,8. Pavelund. — Udt. pavelónn. — Poulund (under Søndre
Hoff) 1723.
Vistnok af páfi «Pave», brugt som Mandstilnavn; jfr. Paaverud Nes
GN. 87.
58. Kjomrae. Udt. Jçd’mme. — Thiømme 1593. Thiøme 1600.
Thiømme 1604.x/i. Kiøemme 1626. Kiømme med Flotterud 1668.
Kiomme 1723.
Forklares i NE. S. 271 som oprindeligt Elvenavn, idet Gaarden ligger
ved en Tverelv til Laagen (Kjommeelven, der skiller mellem Kjomme og
Gylte). Som oprindelig Form ansætter S. B. i Arkiv f. n. Fil. XX S. 351
Tj úma eller Tjóma, som han forklarer som: den snorrette. Samme
Grundform har vel Sognenavnet Kymme eller Kymbo i Vestergötland (skr.
Thiuma 1406), der vistnok ogsaa oprindelig er Elvenavn. Videre Ønavnet
Tjømø, i M.A. T i u m a, egentlig: den langstrakte. Ordet vilde da staa i
Aflydsforhold til t a u m r «Tømme, Snor»; jfr. Tauma som Ønavn. —
Flotterud er GN. 60.
58. 2. Gylte. Udt. jflte. — Gylcke (eget M.-No., men brugt
under Kjomme) 1723. Ogsaa senere skr. Gylke.
Gylta, Gylten forekommer ogsaa ellers som Gaardnavn og særlig ofte
som Navn paa Skjær. I Bd. I S. 15 formodes, at Gylta som Navn paa GN.
88,2 i Trøgstad er gylta f. «Purke» brugt som Mandstilnavn; jfr. K. Bygh,
S. 23, der forklarer G y 11 a n som Navn paa en Gaard i Bergen af dette
Tilnavn. Man ventede dog isaafald bestemt Form ogsaa ved vort Navn, idet
denne gjennemgaaende anvendes, hvor Gaarde (eller nærmest Pladse og Brug)
benævnes ved Persontilnavne. Kanske foreligger der et Fjeldnavn Gylta,
jfr. det oftere forekommende Galten. Eller et Elvenavn Gylta; et saadant
antages i NE. S. 87 at ligge til Grund for Gylset i Steigen (Gyltosætr
AB. 94); Gylte ligger ved en Bæk. Hvorledes Formen Gylke er opkommet,
bliver dog uforstaaelige
59. Saupset. Udt. saupstét. — Soppeset (under Sondre Hov)
1668. Søbsett 1723.
Samme Navn som Saupeset i Nes GN. 52,3. Gaarden ligger ved en
Bæk, der kommer fra Saupsettjernet (paa DK. skr. Saupesettjernet). Denne
Bæk har antagelig hedt S a u p a.
60. Flaaterud. Udt. fløtteru. — Flotterud (under Kjomme)
1668. Flaaterud 1723.
Se Flesberg GN. 39.
60,2. Bratterud. Udt. bratterú. — Bratterud (eget M.-No.)
1723.
Jfr. Hole GN. 37, 6.
61. Sælsteigen. Udt. sælsteigen. — Sellstenn 1626.
Seigel-steen 1668. 1723. [Alm. skr. Segelsten].
Segelstein er Navn paa GN. 5. 6 i Nordfolden og paa en Gaard i
Ibbe-stad samt paa en forsvunden Gaard i Beieren. Navnet sammenstilles i Bd.
XVI S. 194 med Fjeldnavnene Segelfjeldet (nær det forsvundne Segelstein i
Beieren), Segltind, Seglen, Seglet, der alle i Bd. XVI S. 363 f. henføres til
segl «Seil», nærmest efter Ligheden med et udspændt Seil. Imidlertid lader
Senelstein sig ogsaa direkte knytte til Folkespr. siglestein «Bundsten eller
Ballast i en Baad» (af sigla f. «mellemste Kum i en Storbaad», oldn. sigla f.
«Mast»), eller forklare som siglestein «Møllesten med Sigle eller Jernbolt»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
