Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21. OPDAL
445
RB.), Genitiv af et Ord, der foreligger i Stammeformen i Brøttum, Sognenavn
paa Ringsaker (i Brioteimi i MA.). Dette Ord er (ligesom brot) dannet
af Verbet brjóta «byde» og kau som dette dialektisk have tabt sit j (jfr.
GN. 50). Ser man bort fra de ældste Former, vilde en Grundform
*Brjóst-ruð passe bedst til Gaardens Beliggenhed paa et bredt fremspringende, lavere
Parti af Fjeldet. Det under GN. 32 nævnte Brøßruen er vistnok samme Navn.
12. Brostrud sondre. — Brøstrud søndre 1723.
12,2. Tyriliovde. Udt. tyWihøväa.
Af kofði m., fremspringende Fjeldpynt. Lignende Navne er
Tyribakken, Tyriberget, Tyrihaugen, Tyriaasen, hvilke vel alle sigter til, at her
er fundet Tyrirødder.
13. Rønnelivaminen øvre. Udt. rø nnegvåmmen (tildels røine-).
— Rennequam 1593. Rennehuam 1600. Renehuamb
1604.Vi,Vi-1626. Reinhuamb søndre, mellem og øvre 1668. Reenehuam øvre
1723.
De nuværende Udtaleformer henviser til røy ni n., Sted, bevoxet med
Rognetrær. De ældre Former er af samme Art som ved Lier GN. 63.
14. Rønnelivaminen nordre. — Reenehvammen nordre 1723.
15. Ronnelivammen søndre. — Reenehvammen søndre 1723.
16. Sønstebø nordre. Udt. sø’nstebø. — Søndsteby 1593. 1600.
Sunsteby 1604.Vi. Sønstebøe 1668. Sønstebøe nordre 1723.
Jfr. GN. 2.
17. Sønstebø mellem. — Sønstebøe mellem 1723.
17,2. Dagsvinn. Udt. dagsvinn.
Egentlig: Arbeide, som kan udføres paa en Dag. Sidste Led er enten
forkortet i Sms. (som -brekk, -bakk, -hovd o. fl.) af vinna f. «Arbeide,
særlig paa Marken«, eller indeholder en kortere Form vinn f. (jfr. Aasen).
Jfr. Dagslett i Røken.
18. Sønstebø søndre. — Sønstebøe søndre 1723.
18,5. Tallaasen. Udt. tållåsen.
Af tall, toll f. «ungt Grantræ» (oldn. poll).
19. Øllandet. Kaldes Øin. — Øyelandet 1723.
Er ikke Folkespr. øydeland, oldn. øyöiland ’<øde eller ubeboet Land»,
men derimod *Øyjaland eller Øyjarland, af øy i Betydningen «Land
ved Vand»; jfr. GN. 20, 2.
20. Hveta nordre. Udt. gveta. — Quinten 1668. Qvetten
nordre 1723. [Alm. skr. Qvetan],
Navnet antages i NE. S. 112 og 322 at stamme fra Kvetaelven, ved
hvis Udløb Gaarden ligger; denne formodes at have hedt Hvetja, Afledning
af hvatr «rask, hurtig». Da her er hvas Jord og vindigt, kunde
Gaardnavnet ligesaagodt forklares i Overensstemmelse med Hvataaker i
Sande-herred GN. 27, der vel har væsentlig samme Betydning som Kvassaaker i
Valle GN. 36 og indeholder hvatr i den oprindelige Betydning «hvas».
20,2. Øian. Udt. øiann.
Øerne: se GN. 19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
