Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
4—6. Haaøeii sondre, mellem og nordre. Udt. høi’en. —
Haaøenn St. 90. Haaøø 1578. Haaøenn 1593. Haaøen 1604.Vi, Vi,
Vi-Haaø 1617. Haaøen søndre, mellom og nordre 1668. 1723.
* H á ø y, den høie 0. Nutidsforraen er Dat. i best. Form. Stedet ligger
ikke paa nogen 0, men under en høi Aas. Som Gaardnavn paa fast Land
findes det ogsaa i Eidsberg (GN. 34. 35. 37—39), nu i Formen Hoie.
Ellers forekommer det i bestemt Form ofte som Navn paa høie Øer. Den første
Brug er maaske at forklare af, at Gaardene ligge paa fremspringende Høider,
der, naar man ser dem fra visse Kanter, kunne tage sig ud som en 0 (se
Bd. I S. 136); men man kan vel paa dette Sted ogsaa tænke paa en anden
Betydning, som øy ofte har: flad Strækning langs Vand, med frodig
Plantevæxt (Indl. S. 88).
7. Aadne. Udt. aune. — Oudenne 1578. Øffne 1593. Ødenn
1604. Vé. Odne 1605. Aattne 1617. Odne 1668. Aadne 1723.
* A u ð n i, Dat. af a u ð n n., Ødemark, øde, ubeboet Sted (Indl. S. 42).
Samme Navn (udt. Ønne) i Andebu (GN. 66). I Formen Auen findes det her
i Amtet i Hof (GN. 89) og i Hedrum (GN. 112) som Hunkjønsord i best.
Form. Det er forresten mest brugt i de trondhjemske Amter og er der enten
Intetkjønsord (Ent.) eller Hankjønsord (best. Flt.). Se Ldsbl. 72.
8. Solberg. Udt. só’lbð&r. — Solbergh 1578. Solbierg 1593.
Solberg 1604. Vi. 1668. Soelberg 1723.
*Sólberg, Ent., eller *Sólbergar, Flt. Saavel dette som det
lige-betydende Navn Sólbjcjrg (S ó 1 b j a r g i r), det sidste nu mest lydende
Solbjør, synes paa de fleste af de mange Steder, hvor de fiudes, brugt om et
Sted, der ligger i eller under en Høide i Vest for det Standpunkt, fra hvilket
Navnet maa antages givet, — altsaa en Høide, bag hvilken man derfra ser
Solen gaa ned (jfr. t. Ex. Bd. I S. 11). Saaledes vistnok her. Tildels synes
det dog brugt i Betydning af en solbeskinnet Høide (ligesom Sollien,
Solbakken o. fl. Ign. Navne).
9. Kinn. Udt. tønn. — Kin RB. 105. Kinndt St. 89 b. Kind
1593. Kindt 1604. Vi. Kind 1668. 1723.
Kinn f., Fjeldside (Indl. S. 60).
10. Anke. Udt. auke. — Oucke 1578. 1617. Ouche 1668.
1723.
* A u k i m., Forøgelse (Indl. S. 43), som Gaardnavn vel i samme Mening
som det ofte forekommende Aukland, Øgoingsland. Samme Navneform
ogsaa i Eøken.
11. Myre. Udt. mfre. — i Myre DN. IV 489, 1396. i Myrum
RB. 105. Myrre St. 89 b. Myre 1593. 1604.Vi. 1668. 1723.
Mýrar, Flt. af m ý r r f., Myr (Indl. S. 68).
12. 13. 15. Knem sondre, mellem og nordre. Udt. Tcnæmm
(efter en Opgave: knjeemm). — Kneamar RB. 108 s. i Hneamre RB.
108. [i Hnehamre RB. 110]. [Knem DN. XVI 21, 13611 (efter
Afskrift fra 1673)]. Kneum, Knem St. 89 b. Kneom 1593. 1604.
Vi, Vi, Vi, Vi. 1605. Knemb søndre, mellom og nordre 1668. 1723.
•Knéhamarr, sms. af k n é n., Knæ, der i Fjeldnavne vel altid sigter
til et af Fjeldets Skraaning dannet Knæk (Indl. S. 61), og hamar r m., se
Indl. S. 53. Med Hensyn til Ordets Sammentrækning jfr. FJem i Haram, i
AB. skr. af Flodhamre. Se Thj. VSS. 1882 S. 59. — Krafts Antagelse
1 Brevene ere falske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
