Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. STRØMMEN
3
(Norges Beskr. Iste Udg. II S. 661), at der paa Knern har staaet «et Kors eller
Bedehus», beror aabenbart alene paa en Misforstaaelse af et Sted i RB. (S. 108).
(O. R.).
14. Ulbjorns-Kiiem. — Knemb Vbiørns 1668. Ulbiørns-Knemb
1723.
Gaardnavnet Knem sms. med Gen. af Mandsnavnet Olbjorn, der var
alm. paa Østlandet i den senere MA. og brugtes endnu i 16de og Begyndelsen
af 17de Aarh., bl. a. i Jarlsberg. Se PnSt. S. 189. Genitivformen med -s
viser, at Betegnelsen skriver sig fra en forholdsvis yngre Tid, da den
regelrette Gen. er Olbjarnar. Tillægget Ulbjørns- bruges forresten ikke
længere.
16. Bokeroen. Udt. bolcerøia.
Vel opr. *Bokarøy, sms. med Gen. af b ó k f., Bøgetræ. Har før alm.
været skr. Bogøen. Er en liden 0 i Dramsfjorden, som vel har faaet Navn
efter et enkelt voxende Træ af denne Art. Ifølge Helland (Jordbunden i
Jarlsberg og Larviks Amt, S. 13) findes dog Bøgen nu ikke vildtvoxende
nordenfor Hillestad Sogn i Botne Herred. Ligeledes sms med Gen. Ent. af
et Trænavn er Esperøen i Finnaas og Asperøen paa 3 Steder i det sydvestlige
Norge. Naar ø y er sms. med Stamformen af et Trænavn (t. Ex. L i n d ø y),
betegner vel dette i Alm., at vedkommende Træsort har voxet i større Mængde
paa Stedet.
17. 18. Tømmeraas nedre og ovre. Udt. tømmerås. —
Tymberaas RB. 105 s. Timberass DN. Ill 557, 1442. Tymberaaiß
St. 89 b. Timmeraaß 1578. 1593. Thimmeraaß 1604.Vi. Tømmeraas
og T. nedre 1668. Tømmeraas nedre og øvre 1723.
T i m b r á s s, sms. med t i m b r n., Tommer. Ikke sjeldent Navn paa
østlandet og især nordenfjelds. Ogsaa Sammensætningen Timbrhóll haves.
19. Helium. Udt. hællåmm. — Hellim 1578. Hellem 1593.
Holm (!) 1604.’/i. Hellimb 1605. 1617. Hellemb 1668. Helium
1723.
*Helleimr, vel Sammensætning af h e i m r med hella f., Helle,
fladt Berg, flad Klippegrund, neppe med hel lir m., Klippehule (jfr. Indl.
S. 55). .
20. Eik. Udt. eik. — Æik RB. 105. Eegh 1578. Eiigh 1593.
Egh 1604.Vi. Eeg med Brende 1668. 1723.
Eik f., Trænavnet brugt som Gaardnavn. Ved saadanne Navne sigtes
der vel oftest til et enkeltstaaende eller et særlig mærkeligt Exemplar af
Arten. — Om Brende se GN. 23.
21. Ebbestad. Udt. æ’bbesta.— Eppestadt 1578. 1593. 1604.Vi.
Ebbestad 1593. Epelstad 1605. Ebbestad med Anbiørud 1668.
Ebbestad med Ambiørnsrøed Hestehage 1723.
Navnet er enestaaende, og dets Forklaring er usikker. I Iste Led kunde
man vel nærmest formode et Mandsnavn E b b i eller E p p i. Det første er
kjendt i MA. fra Danmark, men ikke fra Norge (et Exempel fra DN. V 647 er
høist usikkert, se PnSt. S. 5); man kunde dog gjette paa, at Stedet havde
faaet Navn efter en indvandret dansk Mand. Noget Mandsnavn E p p i er
slet ikke kjendt. Mulig kan Ebbi eller Eppi i dette Gaardnavn have været
en Kjæleform af et Mandsnavn, maaske E r p r, jfr. «Kjælenavne» som Am bi,
Kabb i, Kobbi, R ebb i, Robbi o. Ign. Ebbesvik i Fjeld (Ebbisuigenn
1563) maa enten have en anden Oprindelse eller, hvis det kommer af Navnet
Ebbe, paa Grund af Genitivmærket -s vel skrive sig fra en forholdsvis sen
Tid. — Underbruget er opr. ’Arnbjarnarruð, af Mandsnavnet
Arn-bj o rn; samme Gaardnavn haves endnu i Andebu (GN. 58,3).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
