Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. STRØMMEN
5
29. .30. Nes nedre og ovre. Udt. nes. — Neß St. 90. Nes
1578. 1593. Nesß 1604.Vi, Vi, Vi- Nes 1617. Næs og Næs øvre
1668. Næss nedre og øvre 1723.
* N e s n„ se Indl. S. 68.
31. Furu. Udt. furu. — i Furum RB. 102? Furre St. 89.
F w re 1593. Fure 160 4. V*. Furre 1668. Furue 1723.
* F u r a f., Furu, Trænavnet brugt som Gaardnavn. Hvis Formen i
RB. er rigtig, har dog Navnet opr. havt Flertalsform (Furu r).
32. Nordby. Udt. nó’lbý. — Norbye 1578. 1593. Norby
1604. Vå. Nordbye 1668. 1723.
* N o r ð b ý r, Nordgaarden. Jfr. GN. 26. Disse to Gaarde maaske opr.
Farter af en større Gaard, formodentlig Nes, GN. 29. 30.
33. Hannevik store. Udt. hannvika. ■— Hannewigh 1593.
Haffneuig 1604,1/i. Hanneuig 1605. Haffnevig 1668. Hauffnevig
1723.
Naar ikke ældre Form er bevaret, kan intet sikkert siges om dette
Navns Oprindelse. Heller ikke ved Hannevig i Oddernes eller ved Hanevik
i Alversund har man nogen Form fra MA. Derimod er Hanevik i Vik i
Sogn i BK. skr. Hadnarvik, hvor Iste Led synes at være et ellers ukjendt
Ord h o ð n, der vel maa være en Sideform til haðna f., ung Gjed. Samme
Oprindelse er mulig her. Man kan ogsaa tænke paa Fuglenavnet li a n i
eller paa dette Ord brugt som Mandstilnavn (K. Rygh S. 24) eller paa et
Mandsnavn H a n i, hvortil Spor findes i Sverige og Danmark (Lundgren S. 96
og O. Nielsen S. 40), men som ikke vides brugt i Norge; til dette Mandsnavn
er O. R. tilbøielig at henføre det oftere forekommende Gaardnavn H a n
a-s t a Ö i r. Efter Meddelelse af Professor A. Bugge findes Haneuuic 2 Gange
i MA. nævnt som Stedsnavn i Nordengland, hvor dog sidste Led ikke kan
være oldn. vik, da disse Steder ligge inde i Landet. At Hane- imidlertid
der er at forstaa som Fuglenavnet, synes at fremgaa af den hyppige
Forekomst af Hane- i andre nordengelske Stedsnavne (f. Ex. i Sammensætning
med vqllr); det bliver da sandsynligt, at Hane- tildels kan have denne
Oprindelse i det norske Stedsnavn Hanevik eller Hannevik ( vig).
33, 4. Jordfaldet. Udt. jo Ifalle.
Jordfald betyder: Synkning eller Nedstyrtning i Jorden, foraarsaget
ved Undergravning af Vand (Aasen); forekommer ogsaa ellers som Gaardnavn,
her i Amtet i Sem (GN. 130, 27) og i Brunlanes (GN. 56), for hvilket Sted
Form fra MA. er bevaret.
33, 5. Sandtangen. Udt. sanntangen.
34. Hannevik lille. Skal kaldes tangen. — Nordre
Hanne-vigen (brugt af Fru Magdalene paa Gullaug) 1668. Nedre Haffnevig
1723.
34, 2. Syversvolden. Udt. sjulsvållen.
Skriftformen og Udtaleformen indeholde to forskjellige Forandringer af
det gamle Mandsnavn S i g u r ð r.
35. Stomperud. Udt. stó’mperu. — Stumparud DN. V 258,
1392. 305, 1403. Stumperød 1593. Stumperodt 1604.74.
Stomperud 1668. Stomperøed 1723.
Stumparuð. Dette Navn tindes oftere østenfjelds (saaledes i
Rakkestad, i Rødenes, i Høland, i S. Odalen) og en Gang nordenfjelds (i Rindalen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
