Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
22. Sverstad. Udt. sværsta. — i Suærdstadom RB. 97.
Suerd-stadt St. 89. Suerstad 1593. 1668. Sverstad 1723.
Navnet findes ogsaa i Rakkestad, i MA. skr. i Suardzstadum (RB.
175), samt i Sem (GN. 61) og i Sandeherred (GN. 44. 45), ved disse Steder i
MA. skr. S w e r d s-, S w e r d z-. Gaarden her ligger lige ved Byen Svelviken,
hvis Navn maa indeholde samme Iste Led (med «tykt» 1 af opr. r ð), uden
at man dog sikkert kjender Betydningen at’ dette. O. R har Bd. I S. 100
udtalt, at Stedforholdene her (se under Herredsnavnet) lægger den Formodning
nær, at der i S v e r ð- i disse Navne kunde ligge Begrebet «Strøm», og at der
kunde være en Sammenhæng med Folkesprogets sverva, hvirvle, løbe om i en
Kreds; isaafald maa S v e r ö- være opstaaet af S verf ð-, og Iste Led bliver
altsaa et Hunkjønsord. Det kunde dog vel være, at Iste Led ikke sigter til
Hvirvlerne i en Strøm, og at altsaa Betydningen af Navnet Sverðstaðir
bliver en anden. Folkesprogets sverva er beslægtet med Svarv m., der foruden
« Kreds» betyder «stor Bue eller Halvcirkel» og bruges om en Bugt ved et
Vand og desl. (se Aasen), samt svarva, der betyder «gaa i en Cirkel >, men
ogsaa «gaa i en Bue». S v e r ð- i Sverstad (Sverðstaöir) og Svelvik
(S v e r ð v i k) kan da sigte til den store Bue, som Hurumlandets Kystlinie
gjør her, hvorved Dramsfjorden indknibes til Strømmen ved Svelvik. Man
faar da ogsaa Forklaring af Navnet Svelviken paa Tjomø (se under GN.
4 der), som maa være samme Navn som Svelviken ved Dramsfjorden, men
neppe kan forklares af et Ord, der betyder «Strømhvirvel», da der intet
Vandløb er ved Stedet og Havstrømmen paa Tjømøs Vestside vel ikke
frembringer «Hvirvler».
23. Brennepundet. Kaldes brænna. — Jfr. under GN. 20.
Daglignavnet er den Indl. S. 45 under brenna f. (Sted, ryddet ved
Brænding) nævnte stærkt bøiede Form Brenn. «Pundet» betegner maaske
her Udsædens Størrelse (se Fritzner under pund n.). Dette Ord kan ellers
bruges i Stedsnavne for at betegne en Gaard, hvis Landskyld var et Pund.
24. Gjuve. Udt. jue. — Dyue 1593. Diffue 1604.1/i. Difue
1605. Dvffue 1668. Dyfve 1723."
Er det oldn. gljúfr n., Kløft, der nu udtales Juv og allerede i MA.
findes skr. Giuf. Se Indl. 8. 51. Formen er Dat. (Indl. S. 14). Gjuve i
N. Land er maaske et Bækkenavn af opr. Form Glj úfa (Bd. IV, 2 S. 200).
26. Soiisteby. Udt. sønnstebij. — Sundby RB. 105. Sunsteby
1593. 1668. Sundsteby 1604. Vi. Sønstebye 1723.
Snnnbýr, Sørgaarden, synes at have været Navnets ældste Form, der
senere er ombyttet med en til oldn. S y n z t i b ý r (den sydligste Gaard)
svarende. I gamle Sammensætninger pleier s u ö r, syd, at have Formen
sunn-. Jfr. GN. 32.
26,2. Leirvik. Udt. leirvik.
27. Engeland. Kaldes ø’gålen.
28. Girud. Udt. ji’ru (ogsaa opg. jéWré).— Gierßrudt 1604.Vi.
Gierud 1668. 1723.
Efter Formen fra 1604 skulde Navnet være et opr. * G e i r s r n 5, sms.
med Mandsnavnet Geirr; men da s vist ikke kan være forsvundet i
Udtalen af dette Navn, tør man neppe lægge nogen Vægt paa den ældste Form.
Oprindelsen kan mulig have været ’Geiraruð, af Mandsnavnet G e i r i
(PnSt. S. 85), eller Navnet kan ligesom Girud i Nes, Rom. (Bd. II S. 347)
forklares som *Geirriöarruö, af Kvindenavnet Geirríðr (PnSt. S. 86),
der vel ikke kjendes fra Norge, men forekommer paa Island allerede i
Land-naamstiden (ogsaa kjendt fra Danmark), og i Norge findes i et nu tabt
Stedsnavn Geridhanes, nævnt i RB. 54 under Hof K. i Solør. Navnet har
alm. været skr. Gjerrud. Gjerud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
