Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. SKOGER
9
Gaardenes Navne: 1. Langum. Udt. langåmm. — i Langæimum
a Æikium (hvortil Gaarden før har hort) RB. 100. i Langheimum
RB. 94. Langim 1578. Langhenn 1593. Langum 1723.
Langeimar FU., maaske: den laDge Gaaid, af heimr og Adj.
lan g r. Lige ndenfor Gaarden ligger i Dramselven Langøen (i N. Eker), der
maa have sit Navn efter sin langstrakte Fonn; det kunde kanske tænkes, at
Gaardnavnet er en «elliptisk» Sammensætning med Ønavnet, altsaa: Gaarden
ved Langøen. Heller ikke ved Longum i 0. Moland er det sikkert, at
Gaardnavnet er direkte sms. med Adj. langr (se Bd. VIII S. 89).
2. Pukerud sondre. Udt. pukeru. — Puggerød 1593.
Puge-rødt 1604. Vi- 1605. Pugerøed 1723.
*Piikaruð. Samme Navn i Trøgstad, i Norderhov, i Hol og i Nore.
Sammensætning med s t a ð i r haves i Aas, i Stadsbygden og i Sandeherred
(GN. 119). Herhen hører vel ogsaa Pugeliidt, anført 1520 som Gaard i Land,
og Puckset, anlørt 1616 i Borgund paa Søndmør. Oldn. p ú k i xn., Djævel
(Smaadjævel), findes i 14de Aarh. i 2 Tilfælde brugt som Mandstilnavn (K.
Rygh S. 49), enten spøgende i nævnte Betydning eller maaske i en deraf
afledet, og O. R. henfører ovenanførte Gaardnavne til dette Tilnavn. Paa
Grund af deres forholdsvis store Antal formoder S. B., at púki i Stedsnavne
ikke er et Tilnavn med Betyduingen Smaadjævel. men med en, der er
beslægtet med Folkesprogets Pnke, Pengepuger, Pengemand. Da puk i Svensk
betyder Pukkel, kan vel p ú k i ogsaa være brugt i Betydningen:
pukkelrygget. Det er heller ikke sikkert, at Oldet i Stedsnavne har været anvendt
i kun en af disse Betydninger. Grunden til Tillægget «søndre» kjender
jeg ikke.
3. Kleggen. Udt. klæ’ggen.
Maaske Insektnavnet bragt som Mandstilnavn; i Oldn. findes k 1 e g g i
brugt saaledes (K. Rygh S. 36). Et saadant Tilnavn kunde i en senere 1 id
være brugt som Gaardnavn i Lighed med Betegnelser som Snedkeren,
Sadelmageren osv.
4. Store-Moen. Udt. stormbn. — Moen 1593. Moenn 1604.
Vi, Vi- Moen 1723.
* M ó r m., Mo (Indl. S. 67).
5. Lille-Moen. Udt. lillemon.— Lille Moen med Qvern 1723.
6. Hagen. Existerer ei længere som Gaard.
7. Li. Udt. li.
8. Bakken. Udt. bakken.
9. Kod. Udt. rø. — Røed 1723.
*Ruð n., Rydning.
10. Skogen nordre. Kaldes rø’skauen. — N. Sehougen 1723.
Se under GN. 13.
11. Næperud. Udt. ne peru.
*Næpuruð eller N æ p a r u ð, af n æ p a f., Næpe, Roe. Denne Væxt
har allerede langt tilbage i Tiden været alm. dyrket i Norge, særlig paa
ny-ryddet Land (Braate), og var tidligere, før Poteternes Tid, langt mere benyttet
til Menneskeføde end nu. Se Bd. IV, 1 S. 10. Samme Navn i Biri og her i
Amtet i Botne (GN. 5).
12. Brandtelokken. Udt. brantdøkka.
Af Familienavnet Brandt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
