Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
JARLSBERG OG LARVIKS AMT
13. Skogen sondre. Kaldes gulskauen. — S. Schougen 1723.
"Skogr m, Skov (Indl. S. 75). «Rødskogen» og «Gulskogen» skulle
være temmelig nye Navne, der efter Meddelelse fra Maleren Arbo ere
opstaaede af den Farve, hvormed de to Gaardes Hovedbygninger vare maiede.
(NG. Mscr.). Gaarden har feiiagtig været kaldet «Guldskogen».
14. Grønvold, lidt. grø’nnvåll..
li, 16. Pladsen. Udt. plassen.
15. Sundland. Udt. sunnlann. — Sønneland DN. VIII 841,
1551. Svmland 1593. Synneland 1604.x/i. Sinnelann 1605.
Sundland 1723.
* S u n d 1 and, sms. med sund n., Sund, Overfartssted; ved Liersund
i Dramselven. Andensteds er Navnet opr. S u n n 1 a n d, Sørlandet (Bd. XIV
S. 344).
16. 17. Strom nedre og ovre. Udt. strømm. — i Strome
(østligste) DN. V 392, 1423. i Strømme (nedre) DN VI 434, 1420.
Midstrøm DN. VIII 811, 1543. Vestre Strøm DN. VIII 817, 1544.
826, 1545. Øvre Strøm DN. VIII 818, 1544. Strøm 1593. 1604.
Vi, Vi, Vi- Nedre Strøm og Strøm 1723.
*Straumr m.. Strøm, efter Beliggenheden ved Dramselven. Om
Gaardens og Strømsgodsets Historie se Krafts Norges Beskr. Il (1. Udg.)
S. 070 ff.
17,2. Kollen. Udt. Jcallen.
Koll (oldn. kol lr m.) findes meget ofte som Navn paa Fjeldtoppe og
Høider. Her maa man efter Navnets Betoning have en afledet Form med lign.
Betydning, kolli m. Kolle m. bruges efter S. B. endnu som Fællesord i
dette Amt.
18. 19. Dannevik nordre og sondre. Udt. dannvtk. —
Dana-vik (nordre) RB. 95. Danawiken DN. III 723, 1495. Dannewigh 1593.
Store Dannevig, Dannevig med Hougen 1723.
D a n a v i k. Andre Gaarde af samme Navn er Danevigen i Eide Ned.
og i Vanse og Dannevigen i Nes Lister; desuden findes Danadalr nævnt
som Gaardnavn i Bohuslen paa 3 Steder (RB. 312. 314. 319). Navnet ser ud,
som om det er sms. med Gen. Flt. af Folkenavnet D a n i r, Danskerne, og er
saaledes forklaret Bd. VIII S. 139. I denne Forklaring er ogsaa S. B. enig.
D a n a v i k maatte da betegne en Vik, hvor Daner pleiede at lægge ind,
navnlig for at drive Handel. For denne Betydning kan tale den gjentagne
Forekomst af Dan(n)e- i Forbindelse med Vik og paa dette Sted maaske ogsaa
Nærheden af Stedet Kobberviken (hvorom se under «Forsvundne Navne» ved
Herredets Slutning). Paa den anden Side haves der ingen Efterretning om
noget livligere Handelssamkvem i MA. med Udlændinger her inderst inde i
Dramsfjorden, og Strømforholdene ved Svelviken kunde vel ogsaa gjøre et
saadant mindre troligt. Der forekommer endvidere i Norge Stedsnavne med
Forledet Dane-, i hvilke dette ikke kan have noget med Danernes Navn at
gjøre. I Holme og i Lyngdal findes efter A. Helland (Norges Land og Folk.
X, 2 S. 253. 507) Lokaliteter ved Navn Danefald samt i Holme en lav,
skov-bevoxet Hei Dannefjeld. At lokale Sagn sætte disse Navne i Forbindelse med
Folkenavnet Daner, beviser naturligvis intet. Vistnok ved man ikke noget
om, hvilken Form Iste Led i disse Navne har havt i MA.; men det er ialfald
ikke usandsynligt, at det ogsaa her har været Dana-, Det er vel da heller
ikke usandsynligt, at Dana- i Danavik kan være et andet Ord end
Folke-navnet, om man end ikke kan sige noget bestemt om dets Betydning. Hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
