Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. SANDE
27
enet med en af de andre Gaarde). Wæe sondre med Kleppen, Wæe
mellomb og Wæe lille 1668. Søndre Wee med Kleppen (Skov), Wee
mellum og Wee lille 1723.
Synes efter Formen i RB. at maatte være vé n, Helligdom, helligt Sted
(Indl. S. 85), der paa nogle Steder forekommer usms. som Gaarduavn. Se
Munch NGHS. S. 2L1. Andensteds har dog et nu Ve lydende Gaardnavn
anden Oprindelse, se Ve i Ringsaker, Bd. IH S. 34 (opr. V i ð i r, Flt. af
v i ð r, Skov?). — Om Kleppen se under «Forsvundne Navne» ved Herredets
Slutning.
7. Aasnes. Udt. a snes. —- Ormsnes RB. 210. Orsnes,
Ormnes RB. 103 (vestre Gaard). Orsnes (østre) DN. VII 461, 1466 (hvor
der ogsaa tales om Fiske i Orsneslaghenom). Aarßnes St. 87.
Orß-nis 1593. Ormßnes OC. 19. Aarsnæss (2 Gaarde) JN. 84. Aarsnes
1604.Vi, Vi, Vi. Arsnes 1605. Aarsnes 1668 (gl. Matr.-No. 5).
Aarsnes sondre med Graffningen 1668 (gl. Matr.-No. 51). Aarsnes øde
(gl. Matr.-No. 109). Ligesaa benævnes de 3 Gaarde 1723 (dog kaldes
Underbruget her Greflingen Ødeplads).
Ormsnes; sms. med Mandsnavnet Orm (O r m r). Se PnSt. S. 192.
Orms- som Iste Led har i Nutiden i Regelen antaget Formen Aars-; den
yderligere Svækkelse til Aas- fiudes forudeu her sikkert ogsaa i Aasrød i
Bone (GN. 76) og mulig andensteds (se Bd XV S. 219). Neset er det Stykke
Land, som stikker frem mellem Sandesognsfjorden, Sandeelven og en Tverbæk
til denne. — Om Grafluingeu, Grefliugen se under GN. 9.
8. Oreberg. Udt. óWbdér. — Vrrebierg 1593. Orreberg 1604. Vi.
Øreberg 1605. Oreberg 1668. Orreberg 1723.
Efter Nutidsformen kan Navnet være opr. * A 1 r a b e r g, sms. med
Træ-navnet q 1 r rn., Older, Or (Indl. S. 87). Hvis man tør lægge nogen Vægt
paa de ældste bevarede Formers Skrivemaade, kunde det være *Orraberg,
af o r r i m., Aarhane, hvilket Navn kan være givet, enten fordi denne Fugl
kan have holdt til her, eller elter Ordets Brug som Mandstilnavn; for
Udtalen med lukt o jfr. isaafald Olerud i Enebak (skr. Orrarud i RB.).
9. Gravningen. Udt. gravningen. — Graffningen, Underbrug
til Aasnes, GN. 7, 1668. Greflingen, ’ligesaa, 1723.
Dette Navn forekommer som Gaardnavn paa fl. St., især i Bygderne vest
for KristianiatjordeD. Ordet er, som det 8ees, Haukjønsord og forekommer
allerede i RB. (i Grafnængenom 36. 41. 42). I N. Solør findes et
tilsvarende Hunkjønsord Graving i samme Brug. Begge Ord svare formodentlig
i Betydning til det i ældre Navne forekommende gr o f f. (Indl. S. 52). Efter
Formen fra 1723 at dømme skulde man tro, at her Hankjønsordet Gravning
er flydt sammen med et derfra maaske opr. forskjelligt Gravning f.; dette
sidste forekommer som Navn i Hvaler (GN. 29, 11) og skrives i ældre Tid
Greffling, Graflingen. Det kan høre sammen med det af Ross fra den
sydvestlige Del at’ Landet anførte gravla, grave, spade. Se Bd. I S. 263.
10. Tangen. Udt. tangen. — Tangen 1668. 1723.
’Tangi m., Landtange; her om Tangen mellem Sandeelven og dens
Tilløb Aasneselven (Skogselven).
11. Stokke sondre. Udt. stakke. — i Stokkom RB. 104. a
Stokkum DN. V 372, 1419. Stocke St. 87. 1593. 1604. Vi, Vi,
Vi-Stoche søndre 1668. 1723.
S t o k k a r, Flt. af s t o k k r m., hvorom se Indl. S. 79. Her vil neppe
kunne opstilles nogen sikker Mening om Navnets Betydning. Her i Amtet
forekommer Navnet ogsaa i Hof (GN. 37), i Ramnes (GN. 108) og i Stokke
(GN. 22). Jfr. Stange i Ramnes (GN. 79).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
